Enough Said

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Kærlighed for voksne
Hvis du vil se en typisk kærlighedsfilm, dog med voksne mennesker og et tvist som gør det hele mere realistisk, nemlig at troen på at kærligheden sejrer er forsvundet på grund af pinefulde skilsmisser hvor det har vist sig at det måske er bedre at være alene. Så er ”Enough Said” den helt rigtige film for dig, for den er sød, lidt hyggelig og ret ligetil. Det er en rigtig kærlighedsbasker for voksne, som forholder sig til det faktum at nu til dags har flere været gift og det endda flere gange.

1

Nyt liv efter skilsmissen
I ”Enough Said” møder vi Eva, som er enlig mor. Hun gider ikke date, men møder ved et tilfælde en mand ved navn Albert, som også er skilt. Samtidig får Eva en ny klient, Marianne, og det går hurtig op Eva at klienten er Alberts ekskone. For at undgå at hun er ved at vælge den forkerte mand, lytter Eva til Marianne som langsomt er blevet Evas veninde, men at lytte til Marianne ødelægger mere end det gavner og hvor længe kan Eva sørge for at hverken Albert eller Marianne finder ud af at hun kender dem begge?

2

Varm og Ærlig
Der er ikke meget som er urealistisk i ”enough said” og det er det der gør den til en anbefalelsesværdig film, fordi at den fortæller en historie på en varm og ærlig måde som ikke er til at stå for. Der er både sjove, rørende, sære og hjertevarme elementer med i ”Enough Said” og det betyder at selv de mere kyniske blandt publikum kan sætte sig ned og se den uden at blive irriteret, fordi at den er så realistisk. Hertil skal det så siges at det er en typisk kærlighedsfilm og hvis man ikke er for meget til den romantiske genre, så er det ikke en film man behøver at se flere gange, men uden at man føler at man har spildt sin tid på at se den første gang.

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic

IMDb-logo