Ryse: Son of Rome udkom først som et eksklusivt spil i release line-up’en til Xbox One, og blev modtaget med blandede anmeldelser. Nu udkommer det til PC med bedre grafik, og bundlet med en god del DLC, og vi her hos Gamercorner har fået en mulighed for at se lidt nærmere på det.
Alle Veje fører til Rom
Spillet starter, in medias res, i et kæmpe slag i Rom, hvor du spiller som en romersk legionær ved navn Marius Titus, og kæmper dig vej ind i paladset og eskorterer kejser Nero til sikkerhed. Derefter begynder Marius at fortælle sin historie om hvordan hans familie blev dræbt i et barbarisk snigangreb på Rom, hvorefter han tager til Britannien for at søge hævn. Så en stor del af spillet foregår i et flashback, hvilket er et tegn på at forfatterens kreativitet er på sådan et lavpunkt, at det metaforisk set ligger begravet et sted under mesosfæren. Hele plottet er generelt en ret kliché action historie, med en snørklet subtekst som involverer gudernes indblanding i dødelige affærer, en subtext som ikke har nogen payoff. Plottet forsøger virkelig også at få Rom, den stærkeste militære magt på kloden, til at virke som en underkuet heroisk underdog, imod en langt svagere fjende med langt overvurderede resourcer. Det mest åbenlyse eksempel er det tidspunkt hvor Boudicca og de britiske barbarer invaderer Rom med krigselefanter. Det eneste nogenlunde positive er at dialogerne er skrevet okay, selvom det oser af Hollywood klichéer.
Men nu hører jeg dig sige
Plottet er da ligegyldigt i et action spil, gameplayet er det der driver det, hvilket er ganske sandt. Desværre er gameplayet i Ryse ufatteligt ensformigt og kedeligt, og mangler en vis dybde. De fleste kampe består af at spamme X indtil din fjende indser at det kunne være en ide at blokere, så trykker man Y. Engang imellem vil en fjende bruge noget der føles som et halvt minut på at langsomt at gøre klar til at svinge sit våben, så du nemt kan blokere eller undgå det. Og efter du har udført en næsten arbitrær mængde skade på en fjende, kan du udføre en pre animeret finishing move, som primært består af quick-time events. Der er ingen udvikling i gameplayet, ingen comboer at lære eller udføre eller nye våben, til at variere gameplayet, som der f.eks. er i spil som God of War. Ydermere er level designet fuldstændig lineært, og tjener kun det formål at forbinde en cutscene med den næste. Forsøg på at udforske banerne for at finde collectibles ender hurtigt ud med at finde den vej som ikke er belemret med usynlige mure.
Visuelt enestående
Det kan jo ikke kun være negativt, og grafikken er bestemt spillets stærke side. Detaljerne på karaktermodellerne i sig selv er imponerende, og sammen med farverige omgivelser, og imponerende lyseffekter leveret af Cryteks Cryengine, giver det et visuelt fantastisk spil. Animationerne er også fantastiske og absurd detaljerede, selv ens karakters bevægelser mens han løber er fantastisk detaljeret. Med vinden i håret, skulderpladerne på rustningen der hopper rundt som man løber etc etc, og i kamp gør det spillet et spektakulært syn.
Det eneste negative man kan finde er nogle måske lidt lave texture opløsninger på nogle af omgivelserne, men det er heldigvis undtagelsen fremfor normen. Animationerne kan også glitche lidt, ved at en modstander mere eller mindre teleporterer ind foran en, for at spillet kan udføre sine finishing moves. Det er dog mere et problem der er som følge af gameplayet end et problem med grafikken.
Hvor er Russell Crowe?
Soundtracket er ganske udemærket, og passer godt til den antikke setting, selvom den dog lyder lidt som noget taget ud af en Hollywood film. Kommer især til at tænke på filmen Gladiator, og det faktum at en af banerne litterært tager plads i Colosseum i Rom bidrager nok lidt på det punkt. De forskellige voice actors gør også en ganske udemærket arbejde, og bringer godt liv til deres karakterer.
Pros.
-Fantastisk Grafik.
-Udemærket Soundtrack.
Cons:
-Kliché, snørklet og ligefrem stupidt plot.
-ensformigt, kedeligt gameplay.
-lineært level design.
Konklusion:
Ryse: Son of Rome er et fantastisk pænt spil, men det er det eneste det har kørende for sig. I forhold til andre hack n’ slash spil der falder Ryse milevidt bagefter. Hvis man havde brugt mindre tid på pre animerede finishing moves, og et relativt stort antal cutscenes til at drive det knapt så stærke plot. Og måske havde brugt mere tid på at give gameplayet mere dybde så kunne Ryse have været et fantastisk spil. Desværre er det ikke tilfældet og Ryse er generelt set en meget meget pæn skuffelse.
| Gameplay: |  (2,0 / 6) |
| Plot: | (2,0 / 6) |
| Grafik: |  (6,0 / 6) |
| Lyd: |  (5,0 / 6) |
Anmeldt af Danny Christensen.
Tak til Pr Nordic.
