Hitgys går til filmen
For få år tilbage hittede Jo Nesbøs bøger stort, som nogle af de forfattere der kom frem i kølvandet på Stieg Larsson triologien og Jussi Adler Olsens bøger om Afdeling Q. Selvom Snemanden er den syvende bog i serien om politimanden Harry Hole, er det netop Snemanden der vandt indpas hos manuskriptforfatterne og nu ses frugten af deres arbejde med bogen.
Iskold signaturdræber
Birte Becker roser sin mand og barn for den flotte snemand som de har lavet i haven, men der er bare det problem at det ikke er dem der har lavet den. Dagen efter er Birte Backer forsvundet fra sit hjem og således begynder arbejdet for Harry Hole og hans nye kollega, da de finder ud af at der en forbindelse mellem mordet på Birte Becker og et mystik brev som Harry har modtaget dagen inden. Samtidig fortsætter de makabre mord på mennesker der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, men det skal snart vise sig at der er en større sammenhæng som hverken Harry eller hans kollega kunne have forestillet sig.
Det skrevne ord vs. filmkunst
Langt hen ad vejen er Snemanden en ganske fed film som er vellavet og den holder i udmærket grad momentum imens den har en klassisk opsætning når det kommer til en god thriller. Man kan ikke sige meget om selve historien, da den er lavet ud fra en allerede skrevet bog, men man kan dog argumentere for at nogle slutninger egner sig bedst til lærredet, mens nogle egner sig bedst i form af det skrevne ord. Afslutningen her hører desværre til den sidste, hvilket giver en lidt halv flad fornemmelse af det klimaks som der under hele filmen er blevet bygget op til. Thomas Alfredson har dog som instruktør ihærdigt forsøgt at skabe den fornemmelse der skabes i bogen og det er svært at forestille sig at det kunne gøres bedre, men ikke desto mindre giver det en svag afslutning på en ellers stærk film og det gør desværre noget ved helheds oplevelsen.
| Film: |  (3 / 6) |
| Billed: |  (6 / 6) |
| Lyd: | (6 / 6) |
