Democracy: Im Rausch der Daten

gfdg

Big data fra alle os til alle jer

Big data er den information man giver når man eksempelvis indtaster sit navn, giver sin mail eller adresse og så videre på internettet. Big data er dukket op med verdens brug af nettet men i de sidste mange år er den data blevet stadigt mere værd, samtidig med at der ikke har eksisteret nogen lovgivning på området. På den måde har forhandlingerne omkring og administrationen af big data været som det vilde vest, men nu er der kommet opmærksomhed på sagen og derfor skal der lovgives omkring dataforvaltning, men hvordan skal denne lovgivning se ud og hvem skal tilgodese?

12
Backstage

Det er det store spørgsmål som Democracy sætter fokus på, når alle inviteres med bag kulissen i Bruxelles og kan se hvor kompleks en lovgivning der er tale om, da der er mange forskellige organisationer og virksomheder hvis synspunkter skal høres og hvis interesser skal varetages. Democracy inviterer således folk med ind i maskinrummet hos Bruxelles og på den måde giver dokumentaren et eksklusivt indblik i hvor komplekst det i virkeligheden er at forfatte en lovgivning som i stor udstrækning berører os alle. Den viser de næsten utallige sider af en sag som for mange umiddelbart virker enkel og ligetil, men langtfra er det. På den måde giver Democracy samtidig en forståelse for det generelle lovgivnings arbejde der sker hver dag og den beskæftiger sig samtidig med et meget aktuelt emne

11
Snæver formidling

Democracy formår virkelig at fastslå kompleksiteten uden at være ensidig i sin fortælling. På den måde giver den en fornemmelse af et realistisk og upartisk billede på hvordan den nye datalovgivning er blevet skabt. I virkeligheden er det en dokumentar som alle burde se, da alle i den ene eller den anden udstrækning rammes af lovgivningen. Til det kan man argumentere for at den indeholder meget snakken frem og tilbage og knapt så mange facts, hvilket godt kan komme til at virke en anelse kedeligt medmindre man virkelig interesserer sig for det. Samtidig gør de manglende fakta undervejs at det almene publikum måske ikke ser vigtigheden i det der bliver omtalt, fordi at forforståelsen ganske enkelt mangler og på den måde kommer Democracy til at virke som en dokumentar for fagfolk, hvilket er lidt en skam når nu alle er berørt af lovgivningen som dokumentaren omhandler.

Film:3 out of 6 stars (3 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)

IMDb-logo

WalkThisWay-banner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.