Transformers: Age of Extinction

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Intergalaktisk krig truer menneskeheden
“Transformers: Age of Extinction” foregår fire år efter en stor krig mellem ”Autobots” og ”Decepticons” næsten ødelagde hele Chicago, og menneskerne har mistet deres tilid til Transformerne. Regeringen indsætter derfor sin helt egen special styrke til at jage og nedkæmpe de sidste kæmpe robotter, gode som onde. Så USA atter kan være et fredeligt sted at leve. Det hele ændrer sig hurtigt da automekanikeren Cade Yeager (Mark Wahlberg) køber en gammel sønderskudt lastbil, der viser sig at være ”Optimus Prime” lederen af ”Autobots”, og inden længe tager tingene pludselig en ny drejning. Snart er Cade og hans datter Tessa (Nicola Peltz) på regeringens most wanted liste, stærkt jaget af regeringens bedste mand Harold Attinger (Kelsey Grammer), og hans ”Decepticon” dusør jæger Lockdown, og bag i kulissen lurer en trussel udefra, der truer med at ødelægge Jorden. Det er nu op til Cade og hans datter og forhindrer en intergalaktisk krig, med fjender på begge sider.

Transformers-2

Bay gør det igen
Michael Bay er endnu engang manden der står i spidsen for det fjerde kapitel af ”Transformers” filmene. Han har tidligere instrueret store actionfilm som ”The Rock”, ”Pearl Harbour”, ”Armageddon” og selvfølgelig ”Transformers 1-3”, så han er manden der har styr på teknikken og effekterne. ”Transformers: Age of Extinction” er en ny start på det hele, dog uden at være endnu et reboot. Michael Bay har i stedet valgt at skifte det gamle skuespiller cast ud og starte på en frisk.

Helt nyt Cast
Shia LaBeouf og Megan Fox er blevet skiftet ud og erstattet af Mark Wahlberg og Nicola Peltz, ja faktisk er hele holdet blevet skiftet ud. Det er egentlig lidt en skam da Shia LaBeouf og Megan Fox var et godt team i de andre film. Som erstatning har vi fået den altid gode Mark Wahlberg og Nicola Peltz, hvilket slet ikke er så tosset endda. De to gør det rigtig godt og udgør et godt makkerpar i den nye historie. Selvom sidstnævnte er en bedre skuespiller end Megan Fox, så er hun nok mest med for at trække det mandlige publikum til, hvis ikke Transformere og seje køretøjer skulle værer nok. Men så igen det er jo egentligt også mest Transformerne man kommer for at se og ikke så meget menneskerne, der blot er en lille del i filmene. Kelsey Krammer gør det også rigtig godt som filmens hovedskurk, hvor er det fedt at se ham i noget andet end “Frasier” og en rolle som bad guy klæder ham godt.

Transformers-1

Fantastiske effekter
Transformers: Age of Extinction” levere tilgengæld varen hvad angår special effects, det er alt sammen superflot lavet, som vi kender det fra Michael Bay. Der er masser af fed action, eksplosioner, og imponerende kampe mellem ”Decepticons” og ”Autobots” og som noget nyt møder vi også de legendariske ”Dinobots. Jeg kan ikke forstå hvorfor filmen har fået så dårlige anmeldelser, det eneste negative jeg kan sige om filmen, er at den er lidt langtrukken i starten, men det ændre sig hurtigt. Filmen har godt nok en spilletid på næsten tre timer, men der er også meget at fortælle, så det er helt berettiget. Ja og så er der lige 3D delen, den er ikke værd og skrive hjem om, som med så mange andre film, virker den bare overflødelig, og det er ikke værd at betale de ekstra penge for det. Lyden er simpelthen bare imponerende, filmen er den første blu-ray der er udgivet i det helt nye “Dolby Atmos” format. Det giver en helt imponerende lyd, og flere muligheder for at styre lydeffekterne mere præcist, hvis du har det rette udstyr.

Jeg kan dog varmt anbefale filmen, den er tro mod ”Transformers” universet, og byder på en masser nye spændende kæmpe robotter man ikke har set før. Nye alliancer dannes og danner rammerne for en hæsblæsende sommer blockbuster. Hvis du har set de andre ”Transformers” film, vil du helt sikkert føle dig godt underholdt. Ellers kan man lige se de tre første film, så er du klædt godt på til en fed omgang Hasbro action af episke proportioner.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mark Hougaard

IMDb-logo

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic.