Forrest Gump

GUMPbanner

Billed4

En fantastisk fortælling

Forrest Gump er en fantastisk fortælling om den mindre begavede Forrest, som fortæller om sit liv til fremmede mennesker som skal på en bænk, mens han venter på bussen. Alt i alt lyder det som en relativt kedelig forklaring, men Forrests fascinerende historie gør filmen alt andet end kedelig. Tværtimod bliver man suget ind i en varm fortælling om nogle af de ting som livet har at byde på. Filmen er oprindeligt fra 1994 og er nu udkommet på BluRay, hvor billedet er blevet skarpere og lyden har fået et løft fra VHS´ens tid.

Billed1

En fjerlet tilgang

Forrest er født i 60´erne og er en dreng, som har en lav IQ og skal klare sig igennem tilværelsen. Det viser sig at Forrest har haft en større indflydelse på historiens gang end som så og på den måde udfolder der sig en imponerende fortælling om Forrest Gump, som spilles af ingen ringere end Tom Hanks.

Historien om Forrest og hans veninde Jenny, er i sig selv en ganske trist fortælling på mange planer, men fordi at Forrest Gump selv fortæller historien, får filmen en lettere tilgang til nogle meget tunge emner. Her brillerer Tom Hanks for alvor som den dygtige skuespiller, han er og han skaber en varme omkring karakteren Forrest, som gør ham til en person, der går direkte ind i hjertet og som man ikke kan lade være med at holde af.

Billed2

En must see

Forrest Gump er en film, som alle bør se, fordi at den er så hjertevarm og så vidunderlig og det er en feel good film i verdensklasse til trods for Jennys triste skæbne og Forrests forsøg på at finde sin plads i et samfund, hvor han på mange måder ikke bliver værdsat for den fantastiske person, han i virkeligheden er. Det er en film, som går direkte ind i hjertet på en og bagefter sidder med en varm følelse, men også en følelse af gå på mod, fordi at filmen Forrest Gump viser at uanset hvad der sker i livet, så er der en mulighed og nogle gange kommer den mulighed fra steder, man ikke havde set den komme. Alverdens ord kan ikke beskrive hvor dejlig en film Forrest Gump er og derfor skal den helt bestemt opleves, så frem med popcornene og på med Forrest Gump.

Film:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Ekstra:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Læs mere om filmen ved at trykke på dette logo: Forrest Gump (1994) on IMDb

Anmeldt af Mia Christensen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic

// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
//