Wrong Turn 6: Last Resort

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Den 6. film på stammen

Siden 2003 hvor Wrong Turn rullede over lærrederne med den første film, er der kommet yderligere 4 film på banen og nu med Wrong Turn 6: Last Resort er vi oppe på i alt 6 film, hvor horror er nøgleordet, stedet er West Virginia og kannibalisme er temaet. Det der dog gør at Wrong Turn 6: Last Resort skiller sig ud fra de andre, er det at Wrong Turn 6: Last Resort skal være en slags prequel til den første af filmene på samme måde som Red Dragon var en prequel til Onskabens Øjne. Når det kommer til skuespillerholdet bag filmen er det en solid blanding af nye skuespillere, skuespillere fra B-gysere og stuntmænd som har forsøgt sig med en skuespillerkarriere, så det virker umiddelbart ikke til at det er skuespillerne som budgettet er blevet benyttet til.

1

En knapt så ønskelig arv

Danny føler sig rodløs og kan ikke finde ud af hvor han hører til, men en dag får han besked om at han er arving af et hotel i skoven og som enhver anden ung mand, inviterer Danny hans venner og hans kæreste med op til hotellet, for at udforske hans nye sted. Med det samme at de ankommer fornemmer Dannys kæreste at der er noget galt med det personale som arbejder på hotellet, men de andre slår det hen. Dog finder de snart ud af at Dannys kæreste havde fat i noget, for pludselig føler de sig knapt så velkomne på hotellet i skoven.

2

Ikke en god B-gyser

Wrong Turn filmene er virkelig nichefilm, for ikke nok med at det er kannibaler, så er det også indenfor goregenren, hvilket gør publikum og fanskaren endnu mere snæver. Det er noget man mærker med det samme og samtidig er vi nået til nummer 6 i rækken og der godt nok ikke meget mere suppe at koge på det ben. Det er en serie som brude være holdt for flere film siden, men som bare er blevet ved, men uden at det er blevet bedre, tværtimod. Wrong Turn 6: Last Resort er spækket med dårlige replikker, forudsigelighed og generelt skal man være inkarneret fan for at bryde sig om den. Dog er der masser af sexscener så der er måske nogen der ville kunne få et eller andet ud af filmen, men den henvender sig ikke til et bredt publikum og så er det en B-gyser – desværre bare ikke når det er bedst.

Film:2 out of 6 stars (2,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

TAK TIL FOX-PARAMOUNT HOME ENTERTAINMENT/PR NORDIC.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.