Warner Bros. Discovery annoncerede i sidste uge, at den udvidede streamingtjeneste, Max, lanceres i de første europæiske lande, herunder Danmark, den 21. maj.
Max samler HBO Max’s film, serier og dokumentarer, Discoverys underholdning fra det virkelige liv og de største internationale sportsbegivenheder fra Eurosports premium abonnementstjeneste. Max tilbyder for første gang en komplet seeroplevelse for hele husstanden med førende tv-programmer, ikoniske film, store sportsbegivenheder og flagskibs-tv-kanaler i udvalgte lande – alt sammen for første gang samlet på én streamingtjeneste.
Den 21. maj bliver Max tilgængelig i hele Norden, Iberia og Central- og Østeuropa. Kort tid efter følger lancering i Polen, Holland, Frankrig og Belgien. Disse lanceringer betyder, at Max vil være tilgængelig i 25 lande i Europa og 65 lande og territorier på verdensplan efter lancering i USA i maj 2023 og lancering i Latinamerika og Caribien tidligere i år.
JB Perrette, President & CEO, Global Streaming & Games hos Warner Bros. Discovery, der annoncerer udrulningen af Max på tv-festivalen Series Mania, siger:
– Max er Warner Bros. Discoverys streamingplatform og bygger på vores lange tilstedeværelse i Europa. Max samler en utrolig bredde og dybde af kulturdefinerende underholdning fra vores tjenester og netværk – alt sammen på ét sted. Det uovertrufne indhold vi har på Max, fra House of the Dragon til de Olympiske Lege i Paris 2024 og videre, betyder, at Max altid har noget for enhver smag, uanset dit humør eller begivenhed.
Max tilbyder indhold fra både HBO Max og discovery+. Christina Sulebakk, Executive Vice President & Managing Director Warner Bros. Discovery Nordic siger:
– Vi er glade for at annoncere lanceringen af vores nye, globale streamingtjeneste, Max, i Norden. Med Max konsoliderer vi det bedste indhold fra HBO Max og discovery+, og tilbyder den største bredde af genrer og titler på én forenet tjeneste. Max samler markante titler som House of the Dragon og Wonka sammen med ikoniske sportsbegivenheder som De Olympiske Lege Paris 2024 og Roland-Garros sammen med populære lokale titler som Jeopardy!, Over Atlanten og Jaget Vildt. Vi kunne ikke være mere spændte på at tilbyde seerne denne fuldendte oplevelse og meget mere på Max.
Indhold
Lanceringen af Max i Europa markeres med premieren på den længe ventede sæson 2 af House of the Dragon, som har premiere i Europa den 17. juni. Max lanceres i Europa med mere end det dobbelte af mængden af indhold, der i øjeblikket er tilgængeligt på HBO Max. Denne sommer vil Max være det eneste sted, hvor seere kan opleve hvert eneste øjeblik af OL i Paris 2024 i de 25 europæiske lande, hvor Max vil være tilgængelig. OL i Paris 2024 vil være inkluderet i alle abonnementsplaner, hvilket sikrer, at alle kunder får fuld adgang til den største sportsbegivenhed i verden.
Når Max lancerer i Danmark 21. maj vil det også være med premiere på to lokale danske programmer. Jaget Vildt er tilbage med 5. sæson med blandt andre TV-vært Sofie Linde, komiker Heino Hansen samt skuespillerne Johannes Lassen og Andreas Jessen i front. Derudover vil Max også byde på en forrygende 9. sæson af det populære realityshow Ex On The Beach.
Abonnenter vil kunne nyde en bred vifte af kvalitetsunderholdning med film fra Warner Bros. som Barbie, Aquaman and The Last Kingdom og Wonka. HBO Originals som The Last of Us, House of the Dragon, The White Lotus, Euphoria, True Detective, The Regime, The Sympathizer, The Jinx S2 og den kommende nye komedie The Franchise.
En ny vifte af Max Originals baseret på populære Warner Bros.-titler vil komme på Max herunder The Penguin, og Welcome to Derry (Stephen King’s IT). Film fra WB’s omfattende bagkatalog, herunder Harry Potter-franchisen, Paddington, The Matrix, The Dark Knight, Joker og Ringenes Herre, samt fanfavoritter som 90 Day Fiancé, Gold Rush og Fixer Upper fra Discovery vil også være tilgængelige.
Sportsfans der vælger et Sport abonnement vil få adgang til omfattende dækning af store internationale og europæiske sportsgrene, herunder tennis Grand Slams, Australian Open, Roland-Garros og US Open, cykelsportens tre Grand Tours inklusive Giro d’Italia, La Vuelta a España, og Tour de France samt Tour de France Femmes og Le Mans. Rettigheder varierer fra land til land.
Et udvalg af live lineære hovedkanaler vil også være tilgængelige på Max. I Danmark giver Max adgang til at se Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9 samt Eurosport.
Abonnementer
Max tilbyder et udvalg af forskellige abonnementsløsninger samt en sports tilføjelse, som kan føjes til ethvert grundabonnement. Detaljer om priser vil blive annonceret i de kommende uger og vil variere fra land til land.
Basis med reklamer:
- Dette abonnement giver brugerne adgang til Max til en lavere pris og vil inkludere reklamer.
- Det vil først være tilgængeligt i ni europæiske lande, før det udvides til andre.
- De første lande, hvor Basis med reklamer-abonnementer vil være tilgængelig, er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Polen, Frankrig og Belgien.
- Brugere vil være i stand til at streame indhold på 2 enheder samtidigt.
- Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning.
Standard:
- Brugere kan streame indhold på 2 enheder samtidigt.
- Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning.
- Dette abonnement vil tillade op til 30 downloads af tilgængeligt indhold at se offline.
Premium:
- Giver den bedste forbrugeroplevelse.
- Brugere kan streame indhold på op til 4 enheder samtidigt.
- Fuld HD- eller 4K-opløsning og med Dolby Atmos-lyd (når tilgængeligt).
- Dette abonnement vil tillade op til 100 downloads af tilgængeligt indhold at se offline.
Sport:
- Abonnements tillægget Sport giver adgang til vores dækning af topsports begivenheder, herunder Grand Slam-tennis, cykelsportens Grand Tours, Le Mans, samt de live lineære kanaler Eurosport 1 og Eurosport 2.
- Sport sælges som en tilføjelse til alle øvrige abonnementer.
- Brugere kan streame sportsindhold på 2 enheder samtidigt (af deres tilgængelige streams).
- Kunder bør tjekke lokale abonnementsmuligheder for tilgængelighed af rettigheder i deres respektive lande.
Eksisterende HBO Max-abonnenter kan få adgang til den nye oplevelse på Max, mens de beholder deres nuværende profiler og historik, og fortsætter deres Max-rejse, hvor de slap. I nogle tilfælde, afhængigt af enhed eller operativsystem, vil HBO Max-appen automatisk blive opdateret til Max-appen. I andre tilfælde, når brugere åbner deres HBO Max-app, bliver de bedt om at downloade den nye Max-app, så de kan begynde at udforske den nye platform med blot et par klik. discovery+ og Eurosport premium SVOD-abonnenter vil modtage detaljer om, hvordan de skifter deres abonnement til Max.
WBDs streamingtjeneste vil hedde HBO Max i Holland og Belgien.
Kanaler og liveindhold i Standard- og Premium-abonnementer samt abonnementstilægget Sport kan indeholde annoncer. On-demand-indhold i alle abonnementer kan omfatte annoncer og product placement.
Om Max
Max® er en streamingtjeneste fra Warner Bros. Discovery, der leverer uovertruffent kvalitetsindhold til alle i husstanden. Med en personlig brugeroplevelse, der bringer unikke historier, der spænder fra det bedste af faktaprogrammer til den højeste kvalitet inden for fiktionsindhold, er Max destinationen for HBO Originals, Warner Bros.-film, Max Originals, DC-universet og Harry Potter-franchisen, samt et ekspansivt udvalg af børne- og familieindhold fra brands som Cartoon Network og Discovery Kids, voksenanimation fra Adult Swim og de bedste programmer på tværs af genrer som mad, hjem og bolig, reality, livsstil og dokumentarfilm fra førende brands som f.eks. Discovery Channel, Discovery Home & Health, ID og mere på ét sted. Streamingtjenesten blev lanceret i USA i maj 2023 og i 39 lande i Latinamerika og Caribien den 27. februar.
Kilde: Max / Warner Bros. Discovery / Billeder: © Warner Bros. Discovery