Vikings – Sæson 1

Vikings
Tilbage til vikingetiden

Vikings er serie udgivet af tv-kanalen HBO, hvor der er tale om en egenproduktion. Serien tager udgangspunkt i historien om sagnkongen Regnar Lodbrog, selvom der er tale om en løsere tilgang til den egentlige historie og taget sig en del artistiske friheder, hvor flere elementer fra vikingetiden bliver vist undervejs med en relativ historisk præcision. Vikings er desuden den første HBO egenproduktion som har fokus på den tidsperiode og der er tænkt grundigt over at forholde sig til historiens gang for at give en mere autentisk oplevelse.

1

Én mands drøm

I Vikings møder vi Regnar Lodbrog, som er bonde til daglig og kriger ved togter, der er gift med skjoldmøen Ladgerda og sammen bor de på deres lille stykke land med sønnen Bjørn. Regnar er ikke som alle andre vikinger i byen og i jarledømmet, for han har visioner om at tage på togt til England, hvilket ikke bliver mødt af de andre med begejstring. Regnars Floke støtter dog Regnars drøm, idet Floke selv er en visionær mand og en dygtig bådbygger. Floke har længe arbejdet på et unikt design til en ny type båd, nemlig langbåden og Regnar vil gerne have den med på togt til England, men vil det lykkes ham og hvis det gør, hvad vil han møde i England? – Det kan du se i sæson 1 af HBO serien Vikings.

2

Keep it real

Selvom historien foregår i Skandinavien, tales der engelsk, men for i et forsøg på at gøre serien mere autentisk, har alle skuespillere accent på deres replikker. Nogle vælger at se det som et plus, men for os som taler et nordisk sprog, er det tydeligt at høre at de nok ikke har undersøgt hvordan sådan en accent lyder og derfor er accenterne lidt i øst og vest, men det er noget man vender sig til ret hurtigt, selvom man i starten undrer sig lidt over hvad det skal forstille.

3

Langsomt men sikkert

Sæson 1 af Vikings starter nogenlunde og måske endda en smule sløvt, men det giver en mulighed for at komme ind under huden på de enkelte personer og få en relation til dem, hvilket giver serien mulighed for at vokse som vi begynder at kende alle karaktererne, men ved 3. afsnit er man fanget og så er det simpelthen alt for spændende til ikke at følge med. Alt i alt er Sæson 1 af Vikings utroligt spændende og det er en af den type serier der vokser på en i løbet af sæsonen og bliver til sidst så spændende at man er nødt til at se 2. Sæson også, fordi man ikke er klar til at give slip på Regnar og kompagni. Så selvom jeg synes at den startede lidt sløvt er jeg faldet fuldstændigt for Vikings-serien og kan kun varmt anbefale den, for den er virkelig vokset undervejs og jeg kan ikke vente til næste sæson ruller over skærmen.

Sæson:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.