The Interview

www

The Interview er instrueret af Evan Goldberg og Seth Rogen, komiker makkerparret har tidligere haft stor succes med skøre komedier som ” This Is the End”, “Pineapple Express” og “Superbad”. Denne gang har de skabt en film noget ud over det sædvanelige, og som har fået stor medie bevågning verden over.

3

Farlig undercover mission

“The Interview” er historien om talkshow værten Dave Skylark (James Franco), sammen med produceren Aaron Rapoport (Seth Rogen) har de det berømte talkshow “Skylark Tonight”, der bliver besøgt af mange berømtheder. Da de får muligheden for at interviewe en stor fan, som er ingen mindre end Nordkoreas diktator Kim Jong-un, begynder tingene at eskalere. CIA ønsker at sende de to nyhedsværter ud på en farlig undercover mission, og dræbe Nordkoreas diktator. Det bliver starten på en skør og farlig mission, hvor der sker de mest mærkelige ting.

2

Sony hacket

Den kontroversielle film “The Interview” har fået stor opmærksomhed i alle medier verden over. Det skyldes blandt andet at Sony, der er selskabet bag filmen er blevet hacket, på grund af filmens tema ikke er så værdsat i Nordkorea. Samtidig er de blevet truet med angreb i stil med den 11 September, hvis filmen blev vist i de amerikanske biografer. Det er heldigvis ikke sket og man må ikke håbe at det kommer til at ske på grund af en film. Det har samtidig haft betydning for filmens release i Europa, hvor den indtil videre er sat på standby, så indtil videre må man væbne sig med tålmodighed hvis man ønsker at se den i biffen.

1

Det er ens pligt at se den

“The Interview” er en film som det nærmest er ens pligt at se, og med alle de sanktioner der har været på den, ville de fleste nok se den af andre veje. Det pirre ens nysgerrighed at se en film, der er blevet bandlyst og det er med til at gøre filmen mere populær end nogensinde før. James Franco og Seth Rogen spiller hovedrollerne med stor entusiasme og overbevisenhed. Selv om mange af filmens scener virker ret platte og fjollede er de alligevel gennemførte. Hvis man så tilsætter tilpas meget action, tanks, helikoptere, og en diktator der ganske flot bliver spillet af Randall Park. Får man en god cocktail af skør satirisk humor som vi så godt kan lide i vesten. Så kan vi være lidt ligeglade med hvad Nordkorea syntes om filmen, det er jo bare et stykke fiction, har de ingen humor.
Med “The Interview” har Evan Goldberg og Seth Rogen skabt en film der nok skal blive talt om meget længe. Når alt kommer til alt så er det jo bare film med en fin blanding af sort humor og action. Hvis du ikke har set “The Interview” bør du sætte dig ned og se den, eller vente til den lander i de danske biografer. Den er måske lidt for opblæst i medierne, og det er nok derfor den fungere så godt som den gør. Gå ikke glip af dette filmiske mirakel.

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Anmeldt af Mark Hougaard.

IMDb-logo