Storkene

Fox-Paramount-2016

En nuttet animationsfilm

Storkene er det sidste nye skud på stammen fra Warner Brothers studios. Filmen er en inhouse ide som har fået lov til at udvide sig og med tiden blive til virkelighed og produktet som kom ud af den spæde ide er Storkene. Den ene af den duo som stod bag at få vagt ideen til live er Nicholas Stoller som har arbejdet i flere år med komedier til både børn og voksne og sammen Doug Sweetland, der har mange år på bagen som ledende animator på flere af de helt store animationsfilm, såsom Toy Story, Monsters Inc., og Find Nemo, har de skabt en dynamik imellem det nærværende og det morsomme som Storkene har at byde på.

1

Det kommer med storken

I mange år er spørgsmålet om hvor de små børn kommer fra, blevet besvaret med at det var storken. I Storkene er har fuglene dog droppet at levere babyer til verden, men er i stedet begyndt at levere pakker og det har væren en stor succes. Junior er den bedste budstork og han er tilbudt at få en chefstilling, hvis han fyrer det eneste menneske i virksomheden, nemlig en baby som aldrig kom frem til sin destination og som nu er blevet voksen. Samtidig med at Junior skal smide den unge dame ud fra hendes barndomshjem, sker der det at der kommer et brev som efterspørger en baby og førend Junior ved af det er han blandet ind i noget som er langt større end hans drøm om at blive chef.

2

Sød og sjov

Storkene er en fantastisk sød film som værner om familieværdier og det at have tilknytning, samtidig med at den er kanon sjov at se, også selvom man er voksen, så der er tale om en film som hele familien kan få noget ud af. Når man ser Storkene kan man godt se at det er to instruktører som ved hvad de laver og ved hvad de skal gå efter for at skabe unikke øjeblikke, hvor man enten smelter indeni, eller er færdig af grin. Det gør at det er en fornøjelse at se på og det er underligt at filmen ikke har fået mere omtale end den har, for den er virkelig god og den er værd at se for alle der enten er børn, har været børn, har fået børn, eller overvejer at få børn, for det er noget som vi alle kan relatere til på den ene eller den anden måde og det giver noget ganske unikt.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Test-2

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.