Apokalyptisk rejse
100 unge bliver sendt på en rekonerserings tur til Jorden, 97 år efter en atomkrig – og de er blevet valgt, ikke for deres profession, men fordi de er alle kriminelle og på rumstationen Arken mangler de luft. De kan undværes. Efter en hård landing møder vores unge helte en helt anden Jorden end den de har lært om i skolen. Hjemplaneten er overraskende beboelig. Det er faktisk næsten et paradis. Den største fjende syntes at være dem selv, lige ind til de opdager, at de ikke er alene…
Arken i smukt kredsløb om Jorden.
Baggrund
Det er Kass Morgan har skrevet flere The 100 noveller. Det er hendes ide og koncept der er grundlag for franchisen. The CW købte rettighederne og det er Jason Rothenberg der har realiseret serien. Sæson ét til tre er fantastisk science fiction. Et farverigt miks af forskellige kendte genre vandvittigt godt sat sammen: Fængslende historiefortælling, samt et fantastisk og suverænt persongalleri som i The Strain. Gennemtænkte nye verdner og kulturer som i Star Trek. Vild action som XXX Xander Cage. Musikalske oplevelser som i Inception. Rædselsfuld vold som i Passion of the Christ.
Jeg var betaget. Det tog mig seks dage at komme igennem alle 44 afsnit af ca. 41 minutter per styk. Sæson et set på dag ét. Jeg var LIMET til sofaen.
Lexa er kommandør for de 12 klaner. De vil have udraderet The 100.
Sæsonerne
Arken er dødsdømt og de kriminelle unge vil ikke have ordensmagten ned på Jorden og dømme dem én gang til. Internt fnidder begynder i gruppen, der dog hurtigt finder sammen igen, da de pludselig opdager de ikke er alene – deres naboer er ikke venligsindede. Det lykkedes Arken at crash-lande tæt på de unge. Målet har hele tiden været at nå til Mount Weather for The 100. Det bliver lettere efter Arken er ankommet. I bjerget er der nemligt et stort lager af forsyninger. Der er dog bare et minus; Mount Weather er beboet af nogle blege menneskelige væsner, der ikke tåler den stråling der er udenfor. Til gengæld kan de godt bruge blodet fra dem der godt kan tåle strålingen…
Præsident Cage Wallace, har kuppet sin far og indser han ikke kan kontrollere begivenhederne.
Sæson tre skuffer lidt i starten. Det bliver noget tronfølgepladder i en kedelig tronsal. Det præger de første seks afsnit. Heldigvis er det som om manuskriptforfatterene finder den gode historiefortælling frem igen. Den kunstige intelligens A.L.I.E hverver folk i en slags Star Trek: Borg / Matrix form. Det hele eksplodere i en fantastisk double afsnit crescendo afslutning.
Kvalliter og reflektion
Kvinderne i The 100 er super stærke. Både dem fra Arken og alle de indfødte på Jorden. Det er fantastisk at se og opleve. De får i den grad lov til træde i karakter og tage beslutninger.
A.L.I.E. er en af de mange stærke kvinder der skinner igennem i The 100. Her optræder hun sammen med Jaha.
Hollywood helte. Det er lidt utroligt. Faktisk ret utroligt. Man ser folk blive gennembanket, kniv stukken utallige gange og skudt i maven. Alligevel kan de uden problemer rejse sig igen og ninja kæmpe med fuld styrke. Samtlige skuepillers tænder er også irriterende hvide og perfekte. Taget i betragtning af hvor mange bank og tæsk de alle sammen får konstant, så må det defineres som et plothul.
The 100 er absolut ikke plausible science-fiction. Det er lidt tilfældigt hvor Kass Morgan og Jason Rothenberg vælger de videnskablige principper er vigtige at holde fast i. Oftes syntes det at være historiefortællingen der beslutter om der skal gåes på kompromis med naturvidenskaben eller ej. Det er ikke så slemt som Extant, men man notere det alligevel.
Der er for meget meningsløst vold i The 100. Man behøves ikke kontakt banke hinanden synder og sammen for at få folk til at se næste afsnit. I The 100 er både historie, skuespiller, lyd, optagelser – i tip top form. Det er ikke nødvendigt med alt det vold. Specielt i sæson tre syntes det at tage overhånd.
Kombinationen af teknologi og ur-liv. En fed ting man tit ser i serien, er hvorledes der er blevet alvorligt tænkt over hvilke teknologier der vil overleve en atomkrig og hvilke der vil forsvinde. Man oplever også hvordan kendte designs og teknologier pludselig får en hel anden funktion grundet situationen The 100 og de indfødte befinder sig i.
Clarke og Bellamy – to hovedkarakter i The 100.
Konklusion
The 100 er næsten en 100% anbefaling fra min side. Sæson ét og to får hver max points. Det er simpelthen det perfekte serieværk. De er fænomenalt lækkert sammenhængende, mens sæson tre syntes at gispe efter substans. Man sidder med en fornemmelse af, manuskriptforfatterne ikke havde tænkt længere end de to første sæsoner.
Det er en lækker rejse jeg har været ude på med Kass Morgan, Jason Rothenberg og hans hold unge kriminelle. Jeg har være underholdt, betaget, imponeret og blevet taget ved næsen igen og igen. Når sæson fire af The 100 udkommer er det helt sikkert noget jeg vil følge med i – også selvom det ‘problem’ der blev leveret fra sæson tre er absolut ikke plausibelt, langt ude og åndsvagt … så vil jeg stadig troligt følge The 100.
Rumstation Arken efter den er crash-landet på Jorden.
| Serie: |  (5,0 / 6) |
| Skuespil: | (5,0 / 6) |
| Billed: |  (4,0 / 6) |
| Musik & Lyd: |  (6,0 / 6) |
| Special Effects: | (4,0 / 6) |
| Ekstra: | (4,0 / 6) |
| Sammenlagt: | (5,0 / 6) |
