Spy/Master

Der er noget fascinerende ved et spionage-plot, hvor opgaver skal udføres under farlige omstændigheder. Det gælder ikke mindst, når det handler om at hoppe af og være loyal over for nye ’venner’. ”Spy/Master” bunder et stykke ad vejen i virkelige begivenheder og slipper ganske hæderligt fra at fremstille sin historie på spændende vis.

Vi befinder os i slutningen af halvfjerdserne. Victor Godeanu, der har fået et dæmpet, nærmest diskret udtryk i hænderne på Alec Secareanu. Han er den rumænske diktator Nicolae Ceausescus højre hånd i sikkerhedsanliggender og er i den egenskab udstyret med et hav af fornemme titler. I det skjulte har han etableret relationer til KGB, hvilket er en særdeles risikabel affære, det kølige forhold mellem Rumænien og Sovjetunionen taget i betragtning. På et tidspunkt får han nok af (dobbelt)spillet og planlægger at desertere til USA.

Det er ikke helt nemt at krænge det rumænske system af sig. Tænkemåden og systemets paranoia har sat sine dybe spor – og så er der en kone og en datter at tage hensyn til. Samtidig med Victors planer er et terroranslag mod en fattigdomskonference på den amerikanske ambassade i Bonn under forberedelse, i forlængelse af de lyssky kontakter i blandt andet Ægypten. Et anslag, som skal finde sted samtidig med, at Anwar Sadat fra Ægypten og Menachem Begin fra Israel er tæt på en aftale om opblødning i forholdet mellem deres lande.

Den overordnede ramme for ”Spy/Master” er nok fakta, men de bliver fortolket ret løst. Victors rolle i handlingen bygger således i et vist omfang på Ion Mihai Pacepa, en rumænsk efterretningsofficer, der hoppede af til USA i 1978. Herefter skal Ceausescu have hyret Sjakalen til at eliminere Pacepa. I ”Spy/Master” udvikler handlingen sig på samme måde, med en kolerisk Ceausescu og hans lige så koleriske kone, Elena, spillet af henholdsvis Claudiu Bleont og Elivira Deatcu, begge fremtrædende rumænske skuespillere. I deres paranoia er de overbeviste om, at der er en forræder i inderkredsen – og det viser sig så, at det har de ret i.

Tilsammen tegnes et skingert men dog troværdigt billede af et politisk system, der så småt er på vej mod sit endeligt – om end det varede godt 11 år, før det brød endeligt sammen. Samlet set er ”Spy/Master” en stilfærdigt spændende serie, der kalder på en vis historisk interesse, eftersom omfanget af action-sekvenser er til at overskue. Spændende, nuvel, men også lidt træg i sin fortællestil.