Nattens Dæmoner 2

C2-banner
Et nyt kapitel

Nattens dæmoner 2 tager igen med ægteparret, Ed og Lorraine Warren ind i en verden af dæmoner og ondskab, som forsøger at tage hold i mennesket. Endnu engang er filmen baseret på virkelige hændelser, hvilket understreges i både starten og slutningen af filmen. I rollerne som Ed og Lorraine Warren, ses igen Vera Farmiga og Patrick Wilson, der agerer det katolske ægtepar fra USA som tager ud og hjælper forlk med paranormale forstyrreæser.

1

Londons Calling

Denne gang bliver Ed og Lorraine bedt om at undersøge et fænomen i London, hvor en pige og hendes familie oplever at deres hus er hjemsøgt af en ond ånd. Lorrain har fået et syn flere år tilbage om Eds død og hun mærker at det kommer tættere på. Derfor ønsker Lorraine egentlig at stoppe deres virke, men går modvilligt med til at de i det mindste kan observere og rapportere tilbage, men der er noget ondt som lurer i det lille hus i London og måske mere ondsindet end det virker til i første omgang.

2

Spooked to the core

Nattens Dæmoner 2 kunne sagtens have været en vattet efterfølger til den første, men den formår at være virkelig skræmmende på samme måde som første film. Igen er der en finesse i overraskelserne og de kommer nogle gange ud af det blå, så selv det mere garvede horrorpublikum får sig en forskrækkelse. Dog er slutningen en anelse for sød og pludselig kommer der nogle vandede replikker og det ødelægger alt det gode som fllmen har opbygget. Havde slutningens sammensætning været en anelse anderledes, havde den været helt igennem fantastisk, men desværre får den ikke det sidste nøk og det er i grunden en skam. Nattens Dæmoner 2 havde meget at leve op til og selvom slutningen er lidt ærgerlig, så er den fyldt med gys og man bliver rystet i sin grundvold af skræk flere gange, så det er en gyser, som man bestemt bør se, hvis man trænger til et adrenalinkick.

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Special Effects:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

IMDb-2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.