Killing Eve – Sæson 3

Der er i grunden ikke noget nyt og opsigtsvækkende i et plot, hvor en efterretningsagent er på jagt efter en lejemorder, der er hyret af en eller anden fjendtlig magt eller organisation. Det, der gør ”Killing Eve” så forfriskende er karakterstudiet af de to hovedpersoner – og mylderet af tilsvarende skæve, mangesidede bifigurer. 3. sæson af serien byder på nye overraskende – men bestemt ikke mindre spektakulære sider af persongalleriets ’liv’ i spionage- og lejemordsbranchen.

”Killling Eve” er baseret på bøger af Luke Jennings, der er omsat og formet til serie-formatet af Phoebe Waller-Bridge, med Emerald Fennell som forfatter. Et makkerpar, der sammen med et ekstraordinært rammende cast skaber et univers og et plot som underlag for de både syrede, spændende og morsomme karakterstudier af hovedrollerne. Et plot, der desuden bevæger sig ubesværet mellem blandt andet Rusland, London, Wien, Toscana, Barcelona og Paris.

Sandra Oh er med denne serie vokset ud af tidligere biroller og indtager i ”Killing Eve” en central rolle som Eve Polaski, en skrivebords-analytiker med ambitioner om at blive forfremmet til ’felten’. Det er dog Jodie Comer i rollen som lejemorderen Villanelle, også kaldet Oksana, der kalder på den største opmærksomhed. En figur, der er fuldstændigt blottet for tanker og følelser om sit blodige håndværk. Tværtimod er mordene mere kilde til morskab og hvis den ikke indfinder sig så blot kedsomhed.

Eve er medarbejder under den knastørre og kyniske Carolyn Martens, formidabelt afmålt spillet af Fiona Shaw, som har sin egen dagsorden, både i forhold til MI6 og til den russiske efterretningsofficer Konstantin. En rolle, som danske Kim Bodnia charmerer sig igennem med tommetyk russisk accent. Konstantin og Villanelle har – måske – en forbindelse til ’De 12’, der står bag den omfattende række af mord, som Villanelle begår.

Det er hele vejen igennem drivkraften for Eve at finde frem til bagmændene, men samtidig er der opstået en følelsesmæssig binding mellem efterforskeren og lejemorderen. Det fører i slutningen af sæson 2 til et opgør mellem dem, hvor Villanelle i frustration over, at hendes kærlighed til Eve ikke bliver gengældt, skyder Eve. Der er imidlertid ikke meget spoiler i at oplyse, at Eve overlever.

I sæson 3 dykker plottet ned i fortiden, både for Eve og for Villanelle, der under navnet Oksana blev opdraget i Rusland af føringsofficeren Dasha. Hun bliver tegnet glimrende – og igen med tommetyk russisk accent – af Harriet Walter. Dasha lægger pres på Villanelle for at trække hende ind i lejemords-branchen. Carolyn viser nye sider, da hendes søn bliver dræbt, så nu er der endnu et spor at følge i plottet. Det skal også nævnes, at den dunkle underlægningsmusik er andet og mere end bare anonymt baggrundstæppe. Tværtimod er den et væsentligt element i opbygningen og formidlingen af spændingen i serien.

Det er annonceret, at fjerde og afsluttende sæson af ”Killing Eve” bliver frigivet 27. februar 2022. Det bliver spændende at se, om det høje tempo og intensiteten hovedpersonerne imellem fra de første 3 sæsoner bliver holdt ved lige frem til det endelige klimaks.