Hawkeye

Marvel har fået bundet den sidste sløjfe på dette års Marvel Disney+ tv-serier med den nyeste serie ”Hawkeye”, som er blevet udgivet i episoder på streamingsplatformen over den sidste månedstid. Selvom Marvel langt hen ad vejen har haft succes med at lave spændende og medrivende serier til fans, så er ”Haweye” nu med til at slå fast, at Marvel stadig kæmper lidt med serieformatet.

Men ”Hawkeye” er bestemt ikke useværdig. I serien følger vi den retfærdige Clint Barton, Hawkeye, som vi alle sammen kender fra Avengers filmene, da hans planer for at holde jul med sin familie bliver truet. Han bliver tvunget til at konfrontere sin mørke fortid, da han agerede som den morderiske selvtægtsmand Ronin i årerene efter Thanos knipsede halvdelen af verdens befolkning væk inklusiv Bartons Familie. Han får hjælp af den dygtige bueskytte Kate Bishop, som hele livet har drømt om at blive en superhelt ligesom Barton. Men livet som superhelt er ikke så glamourøst, som hun har forestillet sig.

Seriens største plus er dens karakterer og interaktionerne mellem dem. Specielt Barton og Bishop har en dejlig mentor-elev dynamik, og man bliver let revet med til at følge udviklingen af deres forhold. Dette bliver selvfølgelig hjulpet på vej af de dygtige skuespillere. Hailee Steinfeild bringer en varm energi frem i alle hendes scener som Bishop, og Jeremy Renner nailer Clint Barton, der den hårde på ydersiden og blød på indersiden.

”Hawkeye” blander jul og superhelte, og det er en lidt underlig cocktail, som til tider er svær at gøre sig klog på. Det fungerer langt hen ad vejen, men så alligevel ikke helt. Det vil sige ”Hawkeye” er fyldt med varme, sjove øjeblikke og spændingsfuld action, som mange fans sikkert havde håbet på. Serien formår imidlertid ikke helt at balancere mellem den lette humor over for seriøsiteten af action-superhelte-genren så godt som marvelfilm ellers plejer at håndtere disse elementer. Det er altså et par øjeblikke, hvor seriens tone ikke lander og i stedet har tendens til at blive fjollet.

Serien kan ikke undgå at blive sat i sammenhæng med den tone vi forventer af Marvel. Der er bare svært at give den samme vægt til en historie om en bueskytte, der gerne vil nå hjem til jul i et filmunivers, hvor andre helte eksempelvis kæmper for at redde selve det stof, der udgør virkeligheden.

Når det er sagt, så mener jeg bestemt at ”Hawkeye” er et kig værd. Det er en serie, som er lidt langsom i optrækket, men den formår at trække en tilfredsstillende slutning hjem. Kvalitetsniveauet er på sit højeste i de sidste to afsnit, som jeg nød i fulde drag. Det er altid skønt at få et udvidet indblik i de elskede karakterer, som fans kender og hungrer efter at se mere af. Serien giver også en solid introduktion af den nye heltinde Kate Bishop, som forhåbentlig kommer til at indgå i flere MCU-produktioner fremover.

  • Titel: Hawkeye
  • Original titel: Hawkeye
  • Instruktør: Jonathan Igla
  • Skuespillere: Hailee Steinfeld, Jeremy Renner, Tony Dalton, Fra Fee, Brian d’Arcy James
  • Genre: Drama, Superhelte, Eventyr, Action
  • Antal afsnit: 6
  • Spilletid i alt: 4 timer 54 minutter
  • Produktionsselskab: Marvel Studios
  • Produktionsår: 2021
  • Release-dato: 25. november 2021 (Fuld sæson 22. december 2021)
  • Censur: 12 (Tyskland og Sverige)
  • Anmeldt af: Ellen Jespersen
  • Findes på: Disney+
  • Billeder: ©  Disney

Sæson:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billede:4 out of 6 stars (4 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4 / 6)