Hvor kragerne vender

Der kan ligge en god gribende og/eller morsom historie i en persons opbrud fra og tilbagevenden til hjembyen. For at historien kan lette, bør den imidlertid fortælles med sans for persongalleriets karaktertræk og for sammenstilling af til- og fra-miljøerne. ”Hvor kragerne vender” er en historie, der kommer et godt stykke ad vejen med at fortælle en sørgmunter historie om Lauras opbrud fra landprovins til Københavns boheme-miljøer.

Laura vender tilbage til hjemstavnen for at deltage i fejringen af sin bror Janniks bryllup. Straks ved modtagelsen på stationen bliver Laura mødt af moderens skepsis over for sit korte hår. Meget bedre går det ikke ved middagsbordet på forældrenes gård, hvor hun takker nej til at spise hamburgerryg, da hun ikke indtager fødevarer, der stammer fra dyr. Og helt galt går det, da hun opdager, at Jannik skal giftes med Catrine, som Laura oplevede at være mobbeoffer for i barn- og ungdomsårene. Der er med andre ord lagt op til konfrontation og i sidste ende opgør med fortidens dæmoner.

”Hvor kragerne vender” er Lisa Jespersens første film, både som instruktør og manuskriptforfatter. Som instruktør får hun ’tegnet’ personernes karakterer med lige dele humor og tristesse, uden at skeje ud til nogen af siderne. Det er ikke helt nemt at greje, hvorfor Laura så gennemgribende radikalt nærmest har brudt med sin familie på landet.

I hvert fald har hun fulgt en vej, hvor hun snuser til kunstnermiljøer i hovedstaden og ligefrem selv skriver en bog om sin forfærdelige barndom. En karakteristik, som hun ligefrem får luftet i et tv-interview med Knud Romer. Hun lever desuden i et såkaldt åbent forhold med Benjamin, hvilket er tegnet så med så syrlige virkemidler, at det blot fremstår som en undskyldning for ikke at engagere sig dybt over for et andet menneske.

Historien har et fint potentiale. Der bliver bygget fint op til Lauras uundgåelige opgør både med Catrine og Benjamin i forbindelse med brylluppet, men forløsningen halter noget. Som om brikkerne i puslespillet for enhver pris skal passe sammen, uanset om der derfor bliver hugget en hæl og klippet en tå hist og her.

Rosalinde Mynster – som er kendt som Fie i ”Badehotellet” – har fine træk som den lidt forknytte Laura, der mangler afklaring og erkendelse efter års adskillelse og distance fra familien. Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag har rollerne som Lauras forældre, der aldrig har forstået hendes behov for op- og udbrud. Lauras bror Jannik bliver spillet fint temperamentsfuldt af Adam Ild Rohweder. Figuren rummer nok en vis enfoldighed – læser aldrig en bog og slet ikke Lauras – men også en umiddelbar, let og munter tilgang til livet. Og så er der Catrine, der bliver spillet med ivrighed af Anne Sofie Wanstrup. En figur, der – om end lidt for letkøbt – ender med at blive foldet ud.

Lise Jespersen kan bestemt være tilfreds med din debut. ”Hvor kragerne vender” kommer godt i vej, men der er lidt at arbejde med i forhold til kommende film.