Loki: Sæson 1

Tredje gang er lykkens gang. Disney er nu klar med deres tredje Marvel serie i år og det ser ud til at der er tænkt over tingene, i den nye serie ‘Loki’.

‘Loki’ tager sit udgangspunkt i hændelserne, der foregår lige efter ‘Avengers: Endgame’ og modsat de forrige serier ‘Wandavision’ og ‘The Falcon and the Winter soldier, så er adskiller ‘Loki’ sig meget fra dem og køre sin helt egen stil – der gør man skal holde tungen lige i munden, for ikke at miste overblikket.

Historien følger dog ikke den ‘Loki’, vi kender fra ‘Avengers: Endgame’, men derimod den snu ‘Loki’ vi kender fra den første ‘Avengers’. Det er også her det lykkedes ham at stjæle de kraftfulde ”uendelighedssten”, for næsen af Avengers holdet og slippe af sted til en anden virkelighed.. Der sender ham til en anden tidslinje, der bliver nøje overvåget af TVA (Time Variance Authority).

Handlingen i ‘Loki’ kan være svær at beskrive, uden det hele ender med at lyde som det rene volapyk. Det er er serie man nøje skal følge med i, ellers kommer det hele til at virke meget forvirrende. ‘Loki’ handler nemlig om rejser mellem forskellige verdener og tidslinjer og det er bestemt noget, der kommer til at have indflydelse på kommende film og serie fra Marvel.

Som vanen tro er effekterne i top-klasse og det samme kan siges om soundtracket, der fint passer til seriens mange forskellige stil-arter. Marvel ved som altid hvilke knapper, de skal trykke på for at det hele glider som smurt.

‘Loki’ er efter min mening den bedste serie, vi har set fra Marvel hidtil, dermed ikke sagt den er perfekt, fordi tempoet i de første tre afsnit er meget langsom. Men til gengæld er det også meget informativt og selv om det hele godt kan virket lidt rodet, føles det også som den forsøger at samle flere tråde. Skuespillet er solidt og Tom Hiddleston gør et godt stykke arbejde, med at gøre Loki karakteren både lunefuld, lusket- men også empatisk til tider. Samspillet med Owen Wilson som TVA-agenten Mobius, fungerer i øvrigt rigtig godt. Der er en god ping, mellem de to karakterer og det er skønt at dem udfolde sig sammen. Det er også rart at se Owen Wilson i en mere alvorlig rolle, man er vant til at se ham i komedier, men viser at han også kan spille seriøs når det skal være.

‘Loki’ er bestemt en serie, der er værd at se. Den giver et andet syn på antihelten og tilføjer en masser vigtige informationer, der for stor betydning senere hen i andre Marvel produktioner. Man skal dog holde tungen lige i munden, for at følge med.. Stærkt gået Marvel/Disney.

  • Titel: Loki
  • Original titel: Loki
  • Instruktør: Kate Herron
  • Skuespillere: Tom Hiddleston, Owen Wilson, Sophia Di Martino
  • Genre: Action, Eventyr
  • Antal afsnit: 6
  • Spilletid i alt: 4 timer 47 minutter
  • Produktionsselskab: Disney
  • Produktionsår: 2020
  • Release-dato: 9. juni,2021
  • Censur: 12 år
  • Anmeldt af: Mark Hougaard
  • Findes på: Disney+
  • Distributør: Disney
  • Billeder: © Marvel Studios

Sæson:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)