Det sker fra tid til anden, at en film bliver andet og mere end en fremadskridende handling og en forløsende konklusion. Der er selvfølgelig mange variationsmuligheder, men det er ikke nødvendigvis udtryk for grundlæggende ’leg’ med eller udfordring af filmmediet. Alfonso Cuaróns ”Roma” holder sig imidlertid ikke inden for rammerne for den konventionelle vej fra A til B.
”Roma” kan i sin overflade udlægges som en beskrivelse af livet i en middelklassefamilie i de tidlige 70’ere i Mexico City, som det nu tager sig ud gennem den indianske tjenestepige Cleos øjne. Der er nu ikke gået mange sekunder af filmen, faktisk kun de indledende sekunder med kameraet rettet mod et flisegulv, hvor der ikke sker noget som helst, før man får vakt opmærksomheden med en ganske særlig kameraføring – i øvrigt i sort/hvid – og en spand vand, der væltes ud over fliserne. Det er stemningen, roen, der tiltrækker fokus.
Det er i grunden den eneste ’normale’ klipning, der forekommer i ”Roma”. I resten af filmen følger kameraet stille og diskret begivenhederne i og omkring Cleo og familien. Mand, kone og fire børn, som Cleo rydder op og gør rent efter, laver mad til og vasker tøj til. Der er et helt specielt flow i billederne, der skiller sig ud ved ikke at være komponerede. Til gengæld er billeder og lokationer i høj grad mættet med detaljer og autencitet. Ikke mindst fordi Cuaróns erindringer fra barndommen omkring VM i fodbold i 1970 er udtrykt så korrekt og realistisk som muligt.
Det er i grunden ikke en stærkt følelsesladet film om undertrykkelse af Cleo, hvis rolle er formet af debutanten Yalitza Aparicio. Nuvel, der er situationer, hvor man måske godt ku’ ha’ tænkt sig, at hun sagde fra, at der kunne være en større rimeligheden i behandlingen af hende, men nej. Tiden, rollerne, klasseskellene og nogle andre, så Cleo tager livet og opgaverne i det med stoisk ro. Og så kigger fortvivlelsen – og skyldfølelsen over at ikke at ønske barnet – alligevel frem, da hun bliver gravid med Fermin. Han er noget af en slyngel, men til alt held fører oplevelsen hende tættere på familien, hvor Signora Sofia samtidig må opleve, at hendes mand er stukket af til Acapulco med elskerinden.
Der er dog et politisk underlag i filmen, der er nok så dramatisk. Fermin viser sig at være involveret i Los Halcones, en paramilitær gruppe, som havde til opgave at slå ned på studenter og andre protesterende. Corpus Christi-massakren i Mexico City i 1971 førte således til drabet på omkring 120 demonstranter, mens politiet så på. Disse begivenheder fungerer dog først og fremmest som et dramatisk baggrundstæppe for Cleo, der er ude for at købe seng til sit barn, men det tegner dog en samtid, en kontekst, der som resten af filmen er udtrykt med stor dybde såvel i billederne og i Cleos og familiens liv.
I al sin rå enkelhed er resultat blevet et intenst smukt erindrings billede af Mexico i 1970’erne. Se den, bliv grebet. ”Roma” er i dén grad en film, der skiller sig ud. Og for en gangs skyld får man med filmens ekstramateriale en god, vedkommende og supplerende oplevelse.
- Original Titel: Roma.
- Instruktør: Alfonso Cuarón.
- Skuespillere: Yalitza Aparicio, Marina de Tavira, Diego Cortina Autrey, Carlos Peralta, Marco Graf m.fl.
- Genre: Drama.
- Spilletid: 2 timer og 15 min.
- Udgiver: Warner Bros/Netflix.
- Produktionsår: 2018.
- Censur: 15 år.
- Anmeldt af: Carsten Skov.
- Release: 6. april, 2020.
- Se mere på IMDb: Roma
| Film: |  (6,0 / 6) |
| Billede: | (6,0 / 6) |
| Lyd: |  (5,0 / 6) |
| Ekstra: | (5,0 / 6) |
Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.
