Første gang jeg oplevede Bruce Springsteen var 2. maj 1981 i Brøndby Hallen. En 4 timers totaloplevelse med E Street Band for første gang på en dansk scene. Den aften har lagt sig som en standard for mig for rockmusik, der går i både hoved, hjerte og fødder på publikum. En standard, som det er uhyre svært at leve op til, også for Bruce selv.
Dengang var det den unge, kåde musiker og sanger, der havde karrierens store brede motorvej foran sig. Et perspektiv, som også lå som et tekstmæssigt tema i det dengang nyudgivne album ”The River” om at bryde ud og væk fra mismod og trøstesløshed, om at cruise afsted uden mål og med. I dag er ungdommen et fjernt minde. Bruce har spillet snart sagt hvor som helst, og nærmest sammen med hvem som helst. Så det er ikke så overraskende, at teksterne og det følelsesmæssige fokus i dag har en anden retning end dengang på det seneste album ”Western Stars”.
Som et supplement til den rene studieindspilning på CD har Bruce Springsteen i samarbejde med Thom Zimny samlet et 30 mands stort band til at spille sangene fra ”Western Stars” i en lade hjemme i New Jersey. Med en masse strygere bliver der ganske som på studieindspilningen malet et ganske andet lydbillede end man er vant til fra albums som ”The River, ”Born in the USA” og ”Wrecking Ball”. I dag er det den modne kunstner, der tænker indad og reflekterer over kærlighed, familie og frihed i den bred og almindelig amerikansk forstand. I filmen, der er flettet sammen af ’live’-indspilningen af de albummets 13 sange fra laden, af klip fra Bruce Springsteens tilværelse uden for koncertscenerne og af Bruces udlægning af det sarte og følsomme tekstunivers.
Numre som ”Hitch Hikin’”, ”Tucson Train” og ”Moonlight Motel” handler fortsat om at bevæge sig, om at være på vej fra eller til noget, mens et nummer som ”Sleepy Joe’s Cafe” handler om trygheden ved at finde et pitstop. Og så er der selvfølgelig koncertens eneste cover-nummer, det gamle Glen Campbell-nummer ”Rhinestone Cowboy”, der fuldender billedet af den modne kunstner, der ser tilbage på liv, karriere og på kærligheden og trygheden i familien.
Jeg må blankt indrømme, at jeg i ”Western Stars”-filmen godt ka’ savne lidt af energiudladningerne og det drive, som koncerter med Bruce Springsteen både med og uden E Street Band har stået for gennem tiden. Der er lidt for meget velkalkuleret musikvideo over oplevelsen. Til gengæld må jeg medgive, at filmen på ingen måde er et halvfærdigt hastværksarbejde. Der er tænkt over arrangementer og det velvoksne band, heriblandt Bruces kone Patti Scialfa samt Charlie Giordano og Suzie Tyrell fra E Street Band, der fremfører sangene. Og det er måske netop det, der gør, at ”Western Stars” som filmet koncert mangler gnist og spontanitet.
- Original Titel: Western Stars.
- Instruktør: Thom Zimny/Bruce Springsteen.
- Skuespillere: Bruce Springsteen, Patti Scialfa m.fl.
- Genre: Musik, Dokumentar.
- Spilletid: 1 timer og 23 min.
- Udgiver: Warner Bros.
- Produktionsår: 2019.
- Censur: Alle.
- Anmeldt af: Carsten Skov.
- Release: 23. april, 2020.
- Findes på: BluRay
- Se mere på IMDb: Western Stars
- Billeder: © Warner Bros.
| Film: |  (4,0 / 6) |
| Billede: |  (5,0 / 6) |
| Lyd: | (4,0 / 6) |
Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.
