Fantastiske skabninger og hvor de findes

Fanban

Den unge troldmand Newt Scamander (Eddie Redmayne) ankommer til New York med en særlig kuffert, der er fyldt med en masse magiske væsner. Den bliver desværre forbyttet med en Non-magiker som kommer til at løslade dem over hele byen. Nu må han fange dem inden de ødelægger hele byen og afsløre at der findes Hekse og troldmænd.

Magiske skabninger og hvor de findes, er skrevet af selveste magiens moder J.K Rowling, hun har udover denne også skrevet 4 bøger mere hvor filmrettighederne allerede er blevet solgt og sat i gang. I Instruktør stolen er der også blevet valgt en erfaren mand, nemlig David Yates. Han var nemlig også manden der stod bag de sidste fire Harry potter film, så mon ikke han ved hvad han laver? Han har også fået til opgave at instruere de 4 andre film der skulle komme i de kommende år. Han har formået at lave en flot film, med en masse visuelle effekter, spændene fabeldyr og humoren der på sin egen skæve måde formår at underholde publikum. Men samtidig er den også meget mørk som de sidste to Harry Potter film, så det er desværre ikke en film for de mindste i familien.

 

1

Eddie Redmayne levere en god præstation, af den unge troldmand der hele filmen igennem må bevise at det ikke er ham der er skurken i det store spil der er i gang. Desværre er det bare lidt den samme rolle vi ser ham i som i de 2 sidste store film han var med i, nemlig The Danish Girl og Teorien om alting. Det er den lidt generte og kejtede type der åbenbart lige passer til ham, der hvor man skal kigge ned i gulvet også kigge op med et skævt smil, det kunne være dejligt at se ham bruge sine talenter på lidt flere måder og vi må da også håbe det kommer inden længe.
Derimod er der kun positive ord, at sige om Dan Folger der spiller Non-magikeren Jacob Kowalski. Dan Folger er en relativt ukendt skuespiller da han kun har været med i film, hvor det har været en lille rolle. Han har været i gang siden år 2000 og har nu endelig fået lov til prøve kræfterne af med en mere seriøs rolle og udfordrende rolle, desværre ligger det ikke op til at vi skal se mere til ham i de kommende film. Det er desværre lidt ærgerligt, da det til tider er ham der stjæler rampelyset fra Eddie Redmayne, for med lidt Charme og kluntet adfærd kan man hurtigt blive en elsket figur man bare ikke kan få nok af.

 

2

Harry Potter fans vil hygge sig med denne film, selvom den til tider er svær at finde rundt i, da der er to handlinger der hele tiden køre henover hinanden. Man skal holde tungen lige i munden og være lidt vågen, men til sidst kulminere det egentligt ret godt og bliver til en sammenhængende film som er værd at bruge sin tid på. Selve filmen finder sted halvfjerds år før Harry potter starter på sine eventyr i Hogwarts, og har en hel del nyt at byde på i dette fantastiske univers. Udover Eddie Redmayne og Dan Folger på rollelisten har vi også personer som Katherine Waterson, som også er en smule ukendt selvom hun har været i gang i flere år. Nu er hun endelig ved at komme frem i lyset med en hel del større roller, hun er også castet til den nye Alien film der skal udkomme til næste år.

3

Derudover har vi Colin Farrell, der spiller en af ministrene for magi, der tilsyneladende ikke har helt rent mel i posen og går sin egen vej for at opnå det højeste der skal til, lidt specielt at se ham i sådan en rolle men ikke dumt. Det er dejligt at se når en skuespiller tør at udfordre sig selv med nye roller og former, så man ikke køre træt. Til sidst har vi en lille birolle til en gammel garvet skuespiller nemlig selveste Jon Voight. Han er, kan kun med i et par scener, så man ser ikke hans talenter som sådan og det er egentlig fint nok.
Da der er mere fokus på de andre roller, men må sige han stadig gør det godt og han ligner sig selv som han gjorde for 10-15 år siden, selvom han er gået hen og blevet en ældre herre på 78 år. En fortryllende film der er værd at bruge sin aften på og som alle i familien vil elske at se en rigtig fangende film der forbløffer dig med fabelagtige væsner som du aldrig har set dem før.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDbv2

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.