Facts om Rocky

Om filmen

Rocky Balboa er en bokser i modgang, der kæmper for at slå igennem og arbejder som gældsinddriver for en ussel løn. Da verdensmesteren i sværvægt, Apollo Creed, besøger Philadelphia, ønsker hans managers at arrangere en opvisningskamp mellem Creed og en ukendt bokser, og de promoverer kampen som en mulighed for en “nobody” til at blive en “somebody”. Kampen er tænkt som en let sejr for Creed – men nogen har glemt at fortælle det til Rocky, som ser dette som sin eneste chance for at slå igennem.

Facts

• Efter producenterne Irwin Winkler og Robert Chartoff blev interesserede i manuskriptet, tilbød de Sylvester Stallone en hidtil uset sum på $350.000 for rettighederne. Han havde kun $106 på sin bankkonto, ingen bil og var i gang med at forsøge at sælge sin hund, fordi han ikke havde råd til at fodre den – men han nægtede at sælge manuskriptet, medmindre de gik med til at lade ham spille hovedrollen i filmen. De indvilgede, på betingelse af at Stallone fortsatte som manuskriptforfatter uden honorar og spillede hovedrollen til mindsteløn.
• Efter Winkler og Chartoff købte filmen, tog de den til United Artists, som forestillede sig et budget på $2 millioner og en etableret stjerne – særligt Robert Redford, Ryan O’Neal, Burt Reynolds, Nick Nolte eller James Caan. Da Winkler og Chartoff fortalte United Artists, at de kun kunne få manuskriptet, hvis Stallone fik hovedrollen, skar selskabet budgettet ned til $1 million og fik Chartoff og Winkler til at underskrive kontrakter, hvor de personligt hæftede, hvis filmen gik over budget. Den endelige pris løb op på $1,1 million. Chartoff og Winkler pantsatte deres huse for de sidste $100.000.
• Efter optagelserne beholdt Sylvester Stallone de to skildpadder “Cuff” og “Link”, og i juni 2019 havde han dem stadig – i live og i god behold. De samme skildpadder medvirkede også i Rocky Balboa (2006).
• Rockys hund Butkus var Sylvester Stallones virkelige hund.
• De fleste scener, hvor Rocky løber gennem Philadelphia, blev optaget guerilla-style – altså uden tilladelser, uden udstyr og uden statister. I scenen, hvor han løber forbi en fortøjet båd, kørte filmholdet blot forbi havnen, og John G. Avildsen så båden og syntes, det ville give et flot billede, så han fik Stallone til at hoppe ud af varevognen og løbe langs kajen, mens Avildsen filmede fra sidedøren.
• En lignende historie gælder den berømte scene, hvor Rocky løber gennem madmarkedet. Mens han løber, kan man tydeligt se stadeholdere og folk på fortovet se forundret efter ham. Det passer ind i filmen, fordi det ligner, de kigger på Rocky – men i virkeligheden anede de ikke, hvorfor en mand løb op og ned ad gaden, mens han blev filmet fra en varevogn. I denne scene er det også værd at bemærke det ikoniske øjeblik, hvor en stadeholder kaster en appelsin til Rocky – det var fuldstændig improviseret af stadeholderen, som ikke vidste, at der blev optaget en film, og at han ville ende med at være med i den.
• Sylvester Stallone insisterede på, at scenen, hvor han indrømmer sine frygt og tvivl over for Adrian aftenen før kampen, skulle filmes – selvom produktionen var langt bagud, og producenterne ønskede at springe den over. Stallone havde kun ét take til scenen, selvom han betragtede den som den vigtigste i hele filmen.
• Sylvester Stallone improviserede monologen, som Rocky fremfører, efter at have afvist Mickeys tilbud om at blive hans manager. Stallone har siden forklaret, at badeværelset i den lille lejlighed, hvor de optog scenen, virkelig lugtede af død.
• Skøjtebanescenen var oprindeligt skrevet til at inkludere 300 statister, men produktionen havde ikke råd til så mange mennesker. Da Sylvester Stallone mødte op for at optage scenen, opdagede han til sin rædsel, at der kun var én statist. Derfor improviserede han hurtigt scenen, som den nu fremstår i den færdige film. Scenen er siden blevet en af de mest populære i hele Rocky-sagaen.
• Sylvester Stallone og Carl Weathers kom til skade under optagelserne af den sidste kamp: Stallone fik knuste ribben, og Weathers fik en beskadiget næse – stik modsat af de skader, deres karakterer får i filmen.
• Under sin audition sparede Carl Weathers med Sylvester Stallone og kom ved et uheld til at slå ham på hagen. Stallone bad Weathers om at tage det roligt, da det kun var en audition, hvortil Weathers svarede, at hvis han fik lov til at læse op med en “rigtig” skuespiller og ikke en stand-in, kunne han gøre det meget bedre. Instruktøren John G. Avildsen smilede og fortalte ham, at Stallone var den rigtige skuespiller (og forfatteren). Weathers så tænksomt på Stallone et øjeblik og sagde: “Nå, måske bliver han bedre.” Stallone tilbød ham straks rollen.
• I filmen viser plakaten over ringen før Rockys kamp mod Apollo, at Rocky har røde shorts med en hvid stribe – selvom han i virkeligheden har hvide shorts med en rød stribe. Det var en reel fejl fra rekvisitafdelingen, som de ikke havde råd til at rette, så Sylvester Stallone fandt på scenen, hvor Rocky selv bemærker fejlen. Kommentaren om, at Rockys kappe er for stor, opstod på samme måde – kappen, der blev leveret til settet, var alt for stor til Stallone, så i stedet for at håbe, at folk ikke ville bemærke det, lader karakteren selv påpege det.
• Det ikoniske klip, hvor Rocky løber op ad trappen til Philadelphia Museum of Art, blev til takket være Garrett Brown. Den lokale fra Philadelphia havde for nylig opfundet Steadicam’en og skulle til Los Angeles for at forsøge at sælge den. Han havde allerede optaget testoptagelser, hvor han fulgte folk gennem korridorer, men han ville filme noget, som selv de mest erfarne filmskabere ville undre sig over, hvordan han havde gjort. Han fik sin kæreste til at løbe op og ned ad museumstrappen, mens han fulgte tæt efter hende. Med den optagelse solgte Brown kameraet allerede på sin første dag i Los Angeles. Flere måneder senere så John G. Avildsen optagelserne og følte, at en lignende type klip ville være perfekt til filmen. Avildsen hyrede Brown og Steadicam’en, og flere måneder efter at have filmet sin kæreste op ad trappen, løb Brown op ad trappen igen – denne gang med Sylvester Stallone foran linsen.
• De to scener, hvor Rocky løber op ad museumstrappen (den første hvor han ikke kan gennemføre det, og den anden under “Gonna Fly Now”-træningssekvensen, hvor han løber op triumferende), blev filmet med kun to og en halv times mellemrum. Den første før solen stod op, den anden bagefter.
• Sylvester Stallone blev inspireret til at skrive manuskriptet efter at have set boksekampen mellem Chuck Wepner og Muhammad Ali den 24. marts 1975 i Richfield Coliseum i Richfield, Ohio, nær Cleveland. Wepner var 36 år og betragtet som en middelmådig bokser, og ingen forventede, at han ville holde mere end tre runder mod Ali. Jo længere kampen varede, desto mere overraskede blev folk. Wepner formåede endda at slå Ali i gulvet i niende runde, selvom Ali altid hævdede, at Wepner stod på hans fod, da han faldt. Ali gennembankede Wepner nådesløst i de næste seks runder, brækkede hans næse og åbnede store flænger over begge øjne. Uanset hvor hårdt Ali slog, blev Wepner ved med at bevæge sig fremad og kæmpe videre. Til sidst, med 19 sekunder tilbage af den 15. og sidste runde, vandt Ali på teknisk knockout (TKO). Fyrre år senere blev Wepners historie filmatiseret som The Bleeder (2016), hvor reklamerne fremhævede, at det var “inspirationen til Rocky”. Wepner selv, der kom fra Bayonne, New Jersey, var kendt som “The Bayonne Bleeder”.
• Før optagelserne af boksekampen mellem Sylvester Stallone og Carl Weathers besluttede instruktøren John G. Avildsen, at scenerne skulle filmes på en unik måde for at få boksningen til at virke mere realistisk end i andre boksefilm fra samme tid. Han, Weathers og Stallone gik derfor i ringen og begyndte at afprøve forskellige bevægelser, men det fungerede ikke – kampen virkede iscenesat og uden energi. Da stuntmændene og kampkoreograferne Paul Stader og George P. Wilbur trak sig på grund af kreative uenigheder, bad Avildsen derefter Stallone om at tage hjem og bogstaveligt talt skrive kampen ned: “Rocky slår med venstre, Creed trækker sig tilbage, Creed går til højre, Rocky følger, Creed jabber lavt osv.” Næste dag kom Stallone tilbage med 32 sider med specifikke instruktioner til kampen, som han og Weathers lærte udenad – nærmest som en ballet – over flere ugers træning. I alt øvede Stallone og Weathers i over 35 timer.
• Rocky er ikke figurens rigtige navn. Hans rigtige navn er Robert Balboa – det fremgår af et tidligt manuskript til den anden film. Han tog kælenavnet fra den virkelige bokser Rocky Marciano. Rockys kælenavn “The Italian Stallion” (Den Italienske Hingst) er en reference til Sylvester Stallone. Ordet “stallion” på italiensk er nemlig Stallone.
• I et interview blev Sylvester Stallone spurgt, om han nogensinde havde mødt Elvis Presley. Stallone fortalte, at Elvis kontaktede ham i 1976, efter at Rocky var blevet udgivet, og inviterede ham til Graceland og bad ham tage en kopi af filmen med. Stallone sagde til intervieweren, at han var for nervøs til at møde Elvis, så han tog ikke af sted, men han sendte en kopi af filmen. Tilsyneladende så Elvis filmen sammen med nogle venner.
• Filmen Rocky vandt en Oscar for Beste Film 1977 og var nomineret for Bedste Skuespiller (Sylvester Stallone), Bedste Skuespillerinde (Talia Shire). Og for to Bedste Biroller (Burgess Meredith og Burt Young).