De Eventyrlige Vogtere

Risebanner

Tro og Drømme

De Eventyrlige Vogtere er den nyeste animationsfilm, fra Dreamworks, de står bag et bredt udvalg af gode film som Shrek, Sådan træner du din drage, Kung Fu Panda, Madagascar og mange flere. Filmen er instrueret af Peter Ramsey. Tag med på en magisk rejse ind i fantasiens verden, med de eventyrlige væsner Påskeharen, Nord, Tandfeen, Jack Frost og Sandy. De må pludselig stå sammen, mod den onde bøhmand Mørke, der ønsker at dominere og kaste mørke over hele verden. Det er en kamp mod tiden, for vore helte, så de kan bevare troen og drømmene, hos børn over hele verden.

© Dreamworks

Fantastisk Historie

De Eventyrlige Vogtere er en fantastisk film, for både børn og voksne. Historien er frisk og ny og for første gang nogensinde, har man samlet, alle de magiske fantasivæsner i samme film. Man kan tydeligt se hvor gode effekterne er blevet, siden de første Dreamworks film kom og til i dag, detaljer som hår, øjne og bevægelser ser bare hammer godt ud, og virker næsten helt realistiske. Det for nogen gange en til helt at glemme, at det er animation man ser.

© Dreamworks

En Klassiker er skabt

De originale stemmer bliver leveret af nogle af Hollywoods store navne, Hugh Jackman er Påskeharen, Alec Baldwin som Nord, Chris Pine som Jack Frost, Isla Fisher som Tandfeen, og en fantastisk Jude Law som Mørke. De er bare perfekt castet til rollerne. Jeg må godt nok indrømme, at jeg ikke troede den var specielt god, da jeg hørte om den første gang, men jeg blev overrasket. Denne film kan helt sikkert gå hen, og blive en klasiker, Dreamworks har skabt endnu et fantastisk mesterværk, med De Eventyrlige Vogtere, det er en film der for dig til at drømme og tro og finde dit indre barn igen.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb-logo