De Urørlige

DEbanner

De urørlige udspiller sig i det smukke Paris, hvor den unge småkriminelle Driss er kommet ud af fængslet og for at få bistand, skal have underskrifter på at han har søgt job. Her starter historien hvor Driss, som en småkriminel fra et socialbelastet område og Phillipe, som er stinkende rig, men desværre lam fra nakken og nedefter, møder hinanden. Phillipe ser et lys i Driss og en ligefremhed, som ikke har vist sig ved de andre og ellers meget velkvalificerede ansøgere, og derfor ansættes Driss på prøve.

70824-720x479crop0

Herfra påbegynder de en helt unik rejse, hvor deres forskelle, bringer dem nærmere hinanden, samtidig med at de begge får et nyt syn på tilværelsen. Denne livsbekræftende historie er baseret på virkelige hændelser og fortalt på en måde, der ikke kun får seerne til at trække på smilebåndet, men som samtidig giver en varm følelse i kroppen af livsglæde og næstekærlighed. Gennem deres sorger og glæder, bliver man som seer knyttet til de to hovedpersoner og det er en fryd at se hvordan de to, Ilde stedt på hver deres måde, formår at støtte hinanden og hjælpe hinanden videre i verden.

de_urørlige-960x539

Dette er helt klart en fantastisk film, hvis man vil mærke troen på det gode i enhver, uden at der bliver overspillet, og til trods for det seriøse emne som lammelse kan være, bydes der på mange grin og smil, uden at filmen på nogen måde tilter over og bliver en parodi. Alt i alt en sjov, hjertevarmende, tabubrydende og glædesgivende film inden for dramagenren.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb-logo

Anmeldt af Mia Christensen