Dalgliesh

Jeg har en svaghed for klassiske britiske krimier. Måske fordi deres plots ikke er så voldsomme. Måske fordi der typisk er tid til at fortælle historien i et behersket tempo. Under alle omstændigheder en stemning, der typisk skiller sig ud fra amerikanske krimier i storby-miljø. Men giver det nu mening at genindspille P. D. James’ romaner om DCI Adam Dalgliesh næsten 40 år efter førsteudgaven?

C More byder på genindspilningen af 3 romaner: ”Shroud for a Nightingale”, ”The Black Tower” og ”A Taste for Death”, der tidligere har været indspillet med Roy Marsden i rollen som Dalgliesh. Det åbner for diskussionen om hvem, der er den bedste. Dét skal jeg undlade at forholde mig til. Blot vil jeg konstatere, at tiden i dag er en anden, så der er selvfølgelig forskelle i, hvordan historien bliver filmet og fortalt – ligesom tilgangen til at caste både hoved- og biroller er en ganske anden.

Bertie Carvel fremstiller fint Dalgliesh som en stille, eftertænksom og indadvendt type, der er knuget af at have mistet kone og barn. Og oven i dette, har Dalgliesh skrevet og udgivet digte. Endelig er der den detalje, at han kører en ualmindeligt velholdt Jaguar E-Type.

På den måde får figuren træk, der kan minde om serien om Inspector Morse og dens spinoff-serier Lewis og Endeavour. Begge serie-universer er baseret på romaner og er fortalt i et roligt tempo, der giver tid og plads til at folde figurerne ud.

”Shroud for a Nightingale” er henlagt til pleje-/rekreationshjemmet Nightingale House, hvor en sygeplejerske-studerende dør under demonstration af en behandlingsform. Dalgliesh bliver sendt dertil ledsaget af den ikke alt for studenterhue-tyngede assisten Masterson. Det viser sig, at der er tale om forgiftning. Der følger flere dødsfald og Dalglieshs eftertænksomme efterforskning og analyse når selvfølgelig frem til at finde ud af, hvem der står bag.

I ”The Black Tower” er Dalgliesh rejst til Dorset for at besøge Father Michael, en gammel bekendt, der desværre sig at være død et par uger før. Dalgliesh bemærker, at endnu en beboer på stedet er død under mistænkelige forhold omkring samme tidspunkt.

Endelig tager ”A Taste for Death” afsæt i fundet af 2 lig i en kirke, den ene et tidsligere parlamentsmedlem og den anden en lokal bums. Dalglieshs efterforskning leder ham ind i adelige kredse, hvor alle synes at have hemmeligheder.

3 historier med gedigne og velformede plots og cast. Dertil kommer, at tidsbilledet – de tidlige 70’ere er tegnet med sans for detaljer. Der er ingen mobiltelefoner, ingen opslag på Google eller web-baserede informationsdatabaser. Med andre ord: Godt gammeldags benarbejde – og hjernegymnastik – for politifolkene.

Hver af de 3 historier er klippet i 2 dele af ca. 45 minutter. Så man kan tage en hel historie ad gangen – eller dele dem i to. Glimrende stemningsmættet underholdning.