Black Widow

Den længe ventede ”Black Widow” er spændende, sjov, actionfyldt og ventetiden værd! Efter at være blevet udsat over flere omgange på grund af COVID-19 får ”Black Widow” endelig lov til at gribe seerne gennem biografskærmene verden over og hjemme i stuerne med Disney+ Premier Access. Samtidig er filmen et længe ventet indblik i baglandet på en elsket karakter, som har fortjent sin egen solofilm lige siden hendes debut i Marvel Cinematic Universe (MCU). Det eneste kritikpunkt – vi skulle have haft ”Black Widow”-filmen meget tidligere.

Filmen foregår umiddelbart efter begivenhederne fra ”Captain America: Civil War” fra 2016, og er altså i tilbagespring på MCU-tidslinjen. På dette tidspunkt er vores heltinde Natasha Romanoff – aka Black Widow – på flugt fra myndighederne, som ønsker at stille hende til regnskab for hendes handlinger i ”Civil War”. I ”Black Widow” må Natasha forlade sit tilflugtssted, da hun bliver konfronteret med sin fortid og sætter sig ud for at rette op på sit røde regnskab.

Sammen med sin barndomsfamilie drager Natasha ud for at løse mysteriet om det tophemmelige russiske træningscenter, Red Rom, hvor hun og hendes søster Yelena blev opdraget som russiske snigmordere, og udslette det engang for alle.

”Black Widow” er en dejlig cocktail af et familiedrama i en spionthriller. Filmen springer i det helt rigtige tempo mellem små karakterøjeblikke og store action scener, hvilket tjener godt til at komme nærmere på de mange nye karakterer, der introduceres i filmen.

Dette bliver hjulpet på vej af filmens fantastiske casting. Alle scener mellem familiemedlemmerne Alexei (David Harbour), Melina (Rachel Weisz), Yelena (Florence Pugh) og Natasha (Scarlet Johansson) leverer både dybdefylde og humoristiske interaktioner, der får plottet til at flyde let mellem linjerne på denne karakterdrevne fortælling. Den eneste karakter som står en smule underudviklet tilbage, er skurken Dreykov, der desværre ikke får mange minutter på skærmen. Men skuespilleren Rey Winstone gør, hvad han kan for karakteren med den tid, han bliver givet.

Ikke at forglemme er også de mange actionsekvenser som inddrager alt fra store sets, eksplosioner og biljagter til hurtige og kreative nærkampe. Alt er gennemført fra koreografien til kameraarbejdet for at skabe de mest medrivende action scener og man kan ikke andet end af nyde det.

På ét betydningsfuldt punkt kommer ”Black Widow” dog til kort, og det er filmens sene opståen. Det er ærgerligt, idet mange seere vil vide hvordan den forsatte historie i MCU går for Natasha Romanoff, og fortællingen i ”Black Widow” får dermed ikke samme vægt som andre solofilm i universet. Filmen virker altså i højere grad som en bonushistorie for passionerede fans end en ”must see” i det større MCU-billede.

Når det er sagt så er ”Black Widow” alt i alt en af de klart stærkere solofilm i MCU. Filmen inddrager alle de bedste aspekter af den Natasha Romanoff, vi kender, samtidig med at hendes hidtil hemmelighedsfyldte fortid bliver belyst. Fans vil nyde de mange hints og easter eggs til andre film, men ”Black Widow” står også stærkt som selvstændig spionthriller for alle seere.