Et mesterværk fra Kaufman
Manden bag ‘Evigt Solskin på et Pletfrit Sind’, Charlie Kaufman, har sammen med Duke Johnson skabt en fantastisk stop-motion dukkefilm for voksne, nemlig ‘Anomalisa’. ‘Anomalisa’ er en meget unik film idet den henvender sig til voksne, det meste af filmen foregår i realtime og så har det den første R-rated film nogensinde, som har været nomineret til en Oscar. Det i sig selv vidner om at ‘Anomalisa’ er en særdeles atypisk og skelsættende film. Filmen er baseret på et stykke fra 2005, skrevet af Kaufman selv og han har nu valgt at lade historien komme på det store lærred.
Flugten fra ensomhed
Michael Stone er en ekspert i kundeservice og har mange fans, en kone og en søn og umiddelbart virker det til at han har sit på det tørre, men Stone føler sig anderledes og er trist og føler at han er ved at miste fatningen. Derfor begynder han at opsøge svar på sig selv og på vejen møder han Lisa. Lisa som er anderledes og ligetil og for ham, et friskt tiltrængt pust. Men om virkeligheden og Stones drøm om at undslippe hans ensomhed kan forenes, vil kun tiden vise.
Et sært, men friskt pust
Som Lisa er for Michael Stone i filmen, er ‘Anomalisa’ for publikum. Nemlig noget anderledes, sært, uforudsigelig og interessant, for filmen er ikke som noget andet. Den kan til tider minde om hvordan det ville være at filmatisere en bog fuldt ud og flere gange kan man næsten høre, hvordan det ville stå skrevet på siderne, da dukkerne viser det på en absurd dybtfølt måde. Man bliver nærmest suget med ind i de stærke følelser som er på spil og selvom scenerne er i realtime, hvilket sagtens kunne have gjort filmen langtrukken, så gør det absolut intet her, tværtimod. Her styrker det den korte historie og den stemning der er i filmen. Det er samtidig tydeligt at mærke at det er Kaufman som står bag ‘Evigt Solskin på et Pletfrit sind’, da det hurtigt er en perspektivering der falder en på sinde når man ser filmen. Det er simpelthen en overraskende, men fantastisk film, som man virkelig bør unde sig selv at se, for der er ikke noget filter og intet er forskønnet. Samtidig er der tænkt over en masse detaljer, såsom at Michael Stone hører alle andre stemmer som den samme stemme og at den eneste stemme som er anderledes, er Lisas. Det er et simpelt virkemiddel, men det forstærker fornemmelsen af at Lisa er en helt speciel type for Michael og hele vejen igennem er der små detaljer, som giver mulighed for fortolkning og det gør filmen til et stykke kunst. Det er som det er. Naturligt. Uforudsigelig. Dybtfølt. ‘Anomalisa’.
| Film: |  (6 / 6) |
| Billed: | (6 / 6) |
| Lyd: | (6 / 6) |
