10 Cloverfield Lane - Movieview.dk

’10 Cloverfield Lane’ En indelukket normal-oplevelse

J.J. Abrams kan det med underholdning – desværre stadig uden den helt store dybde.

’10 Cloverfield Lane’ er en af de katastrofefilm, hvor vi ikke følger katastrofen, istedet følger nogle individer der prøver at overleve. Det er producent JJ Abrams’ spirituelle efterfølger til top-hittet ‘Cloverfield’ fra 2008, og han har bedt den unge uprøvede Dan Trachtenberg om at instruere. Der er vitterligt kun 3.1 skuespillere med i filmen + et par døde grise og nogle besøgende udefra. Skuespillerne gør et heeeelt fantastisk stykke arbejde, og det er dem der er med til at gøre denne film til en ægte A-films oplevelse.

Dan Trachtenberg bag kameraet prøver på bedste pæne kommercielle vis at tage os ned i den lukkede paranoide bunkerverden, og det gør han ikke særligt innovativ. Jooo, måske undres man lidt om det er den ene, eller den anden person der bad-guy – hvem vil overleve, hvem vil dø og ikke mindst hvorfor. Du skal prøve ikke at lade dig påvirke af, at filmen har problemer i starten. Den er ikke er særligt spændende, lidt irriterende og bunker-fnider kedelig.

De første 40 minutter er mindre interessante, mens de sidste 60 minutter … de må ikke misses.

Vi oplever fantastiske John Goodman som Howard, kloge Mary Elizabeth Winstead som Michelle samt life-is-light John Gallagher Jr. som Emmett. Dan Trachtenberg forsøger at skildre deres menneskelige udvikling, og det er interessant, for J.J. Abrams leverer normalt en jævn fordelt pallette af underholdning, action, historie samt special effects. Denne produktion er anderledes. Der er lagt meget mere vægt på karakterne og deres personligheder. De mangler bare pokkers meget en udvikling. Historien og skuespillere prøver hårdt, men vi oplever aldrig det rigtige nedbrud og den transformation der skal være, for at en smuk og oprigtig genfødsel kan realiseres. Blot en hårdkogt kontinurlighed af de personkarakteristika vi bliver præsenteret for fra start til filmens endelige slutning.

Nede i bunkeren fungere den klassiske musik i starten ikke særlig godt. Vores helt forsøger at få fat i hendes mobiltelefon, mens hun er låst fast til et rør. Alt for intenst belagt. Heldigvis, som filmen skrider frem er den klassiske musik mindre fyldende og karakterne får lov til at spille deres fænomenale skuespil til en bedre lydside. Filmens narrativ består i, at du skal lægge mærke til forskellige plausible hints og clues, der kan give dig en indikation om hvem er hvad. Man lægger gevaldigt meget mærke til de tre personer, deres omgivelser, det de gør og det de siger. Derfor er de fejl ’10 Cloverfield Lane’ har meget meget larmende.

Ekstra materiale: Der er en del ekstra materiale på BD versionen af ’10 Cloverfield Lane’. Pænt, fint, lidt kedeligt og så får vi lige én eller to halv overraskelser.

Det mest positive ved hele udgivelsen er kommentarsporet. Det føles oprigtigt, medlevende og fyldt masser af herligheder. Her er der en fin syneregi mellem Dan Trachtenberg og J.J. Abrams i deres beskrivelser af de udfordringer og valg der blev taget under optagelserne af filmen. I kommentarsporet erkender Dan Trachtenberg da også et par af fejlene.

Konklusion

’10 Cloverfield Lane’ er ikke et thriller-mesterværk. Det er rimeligt god underholdning, der intensivere mod slutningen af filmen. Projektet kunne virkeligt havde fået et boost, havde Dan Trachtenberg og J.J. Abrams bare valgt en mere dogme-agtig tilgang til filmen. Dette review kan lyde som om at jeg syntes J.J. Abrams ikke ka’ sit kram. Det kan han skam. Jeg syntes blot det er lidt jævnt og kedeligt det kram han kan.