Noah

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Handling:
De fleste kender historien om Noah’s Ark, men de færreste vil have oplevet historien, på den måde den fortælles i Darren Aronofsky’s nye film ”Noah”. Noah begynder at drømme om vand, og kæmpe oversvømmelser der vil slå alt og alle ihjel. Hans drømme skræmmer og forvirrer ham, indtil han en dag får en besked fra Gud om at dette rent faktisk vil ske. Noah og hans familie, bestående af hans kone og ham selv, deres tre sønner, og en efterladt og såret pige familien har taget til sig, befales til at bygge en ark, der foruden at huse familien, også skal huse alverdens dyr i par. Dette vil sikre at deres arter vil kunne startes igen. Imidlertid lader det ikke til at menneskes art skal overleve, og familien forbereder sig således på at skulle være de sidste mennesker på jorden.

B3 (3)

Anmeldelse af filmen:
Der er efterhånden blevet lavet en del film der nyfortolker gamle fortællinger, hvad end det er eventyrfilms eller diverse bibelske- eller generelt religiøse fortællinger. Nogle gange lykkedes det godt, andre gange knapt så godt. Heldigvis lykkedes det nogenlunde godt for ”Noah”. Russel Crowe lever som altid en imponerende og overbevisende præstation, men også Jennifer Connely og Emma Watson brillierer i filmen her. Især Emma Watson bliver hurtigt en karakter man elsker at følge. Hun virker naturlig i rollen om Ila, pigen Noah og hans familie tager til sig da hun stadig er barn og forladt, og karakteren passer generelt godt til hendes person generelt. Desuden er hendes markante ansigtstræk og linjer perfekte til det rå og primitive look filmen generelt arbejder i. Det samme gør sig gældende for Russel Crowe og Jennifer Connely, men her virker Douglas Booth (Shem) måske lidt fejlcastet, da hans udseende virker en anelse for ”pretty-boy agtigt”. Hans skuespil virker heller ikke helt optimalt, og en anelse overdrevent til tider, specielt ift. Hans mimik.

B1 (3)

Ray Winstone i rollen som Tubai-cain er simpelthen bare skuffende. Hans præstation virker forudsigelig og flad, hvorimod Athony Hopkins i rollen som Methuselah, der ellers er mere en baggrundkarakter, er en man husker. Helt generelt er filmen god – dog en smule for lang. Den sidste halvdel af filmen kunne der sagtens skæres lidt i, uden at det ville ødelægge noget. Alligevel er der ikke sådan at man sidder og keder sig, og små twist og overraskelser holder filmen igennem din interesse ved lige. Filmen hænger godt sammen, har et godt flow, og er desuden grafisk utroligt smuk, hvilket selvfølgelig pleaser øjet.

B2 (3)

Alt i alt er filmen ikke en film man skal se, hvis man forventer konstant action og højt tempo. Man skal se den hvis man elsker drama-genren, og hvis man elsker historie, og går op i det grafiske. Filmen henvender sig primært til mænd og kvinder i alderen 15-35, og vurderes uegnet for børn. Lad jer ikke snyde af at ”Hermione” er med. Filmen kan være voldsom, skræmmende og alt for grafisk for et barn.

Trods de hårde ord filmen ”Noah” generelt set har fået med på vejen, er det ikke noget vi vil tage del i herfra. Filmen er god, og kan bestemt anbefales!

Film:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5 / 6)

Læs mere om filmen ved at trykke på dette logo: Noa (2014) on IMDb

Anmeldt af Julie Klausen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic