Mission Impossible: Dead Reckoning Part One

Nu er den her endelig, den 7. film med Tom Cruice som Ethan Hunt i ”Mission Impossible”-serien. For hver film er anvendte actions-elementer og stunts blevet stadig vildere – og det er bestemt også tilfældet i ”Dead Reckoning Part One”.

En russisk ubåd, drevet af avanceret stealth-teknologi, ender på polarhavets bund, ramt af én af sine egne torpedoer. Årsagen ser ud til at ligge i ubådens software. Er det hacking eller snarere et stykke avanceret kunstig intelligens?

Svaret ligger efter alt at dømme på havets bund og det kræver at man har en særlig todelt nøgle i sin besiddelse for at få adgang til svaret. En række personer fra Hunts fortid dukker op, med hver deres bidrag til jagten på nøglen. Nøglens dele skifter hænder adskillige gange og det står stadig mere klart, at den kunstige intelligens har fået sit eget liv, kaldet Entiteten, og den kan ændre billeder, IT-systemer, sikkerhedsovervågning, beslutningstagning med mere på tværs af grænser og politiske systemer. Et ganske aktuelt og skræmmende perspektiv.

Det er ikke helt ligetil for Hunt at vide, hvem der er med og hvem der er mod ham, ud over de gamle makkere Benji og ikke mindst Luther. Sidstnævnte kan med et snuptag hacke sig ind på alskens IT-systemer, herunder russiske satellitter. Der er også Ilsa Faust, igen med Rebecca Ferguson i rollen, som Hunt redder midt i en sandstorm i Yemens ørken og freelance-agenten/-tyven Grace, spillet af Kayley Atwell, der en smule forbeholdent slutter sig til Hunts IMF-team. (Impossible Mission Force). Jagten på nøglen foregår derudover gennem de østrigske alper, snævre gyder og broer i Venedig, biljagt i Rom – med Hunt og ledsager i en lille gul Fiat – samt dramatik og kampscener i og ikke mindst oven på et tog i høj fart. Tom Cruice har vanen tro udsat sig selv for det ene halsbrækkende stunt efter det andet undervejs.

”Dead Reckoning” skal være et navigations-udtryk, der går på at udregne sin kurs alene ud fra sidst kendte position. Med andre ord et udtryk for at flyve uden af kunne se noget. Et meget rammende udtryk for, hvor meget overblik Hunt med flere har fået over Entitetens evne til at forvanske informationer verden over. Én af løsningerne på at imødegå Entiteten er at lægge IMF-teamets kommunikation over på ellers forældede analoge teknologier. Lad os se i ”Part Two”, om det hjælper Hunt og hans hold til at få has på Entiteten ad dén vej.

Man kan måske sige, at handlingen i en Mission Impossible-film er simpel og personbeskrivelsen  lige en tand FOR éndimensionel. Til gengæld er der tale om ubestrideligt effektiv action-underholdning, på basis af et fermt manuskript fra blandt andet instruktøren Christopher McQuarries hånd. ”Dead Reckoning Part One” er dertil filmet og klippet stramt og effektivt, så man på det nærmeste sidder på kanten af sædet i de 2 timer og 43 minutter filmen varer. Denne seneste umulige mission er således noget det ypperste på plakaten i sin genre.