Fear Street Part 1: 1994

Gyserforfatter R. L. Stine er mest kendt for sin populære børnebogserie Gåsehud, der startede i starten af 90’erne. Bøgerne fik sin egen tv serie under samme årti og for nyligt to film af samme navn fra 2015 og 2018. Det er nu tid til R. L. Stines ungdomsbogserie, Fear Street, at modtage lignende behandling i form af tre gyserfilm produceret af Netflix. Første del af filmserien, ved navn 1994, er udgivet d. 2/7, hvorefter del 2 og 3 udgives d. 9/7 og d. 16/7.

1994 omhandler byen Shadyside, der gennem flere århundrede har været center for voldsomme tragedier i form af en række massemordere. Dette har skabt en udbredt mistanke om af en heks, der blev brændt i 1666, ved navn Sarah Fier, er skyld i skabelsen af disse mord, og efter en gruppe elever fra Shadyside High bliver indblandet i denne angivelige forbandelse, må de hurtigt arbejde sammen for at finde en løsning inden de selv bliver ofre for heksens værk.

For det første er det allerede fra første scene meget tydeligt at Fear Street bøgerne højst sandsynligt blev filmatiseret af Netflix for at være en del af den nostalgiske bølge, som serien Stranger Things især populariserede, hvori det bestemte medie finder sted i enten slut 80’erne eller start 90’erne, og er kraftigt fokuseret på at inkludere bestemte populære sange, samt fremvise de mest bemærkelsesværdige objekter og teknologi fra den tid. Dette er Fear Street: 1994 klart skyldig i, så hvis man virkelig nød Stranger Things, delvist på grund af disse ting, kan jeg allerede anbefale filmen med det samme. Dog tager nostalgifokusset nogle gange lidt overhånd, især i de første 30 min, hvori der er forsøgt at presse så mange 90’er referencer og sange ind som muligt, selv hvis det ikke nødvendigvis passer til scenen. Det kan være ret distraherende og gøre oplevelsen ufokuseret, især når der proppes hele tre sange ind i en tre minutters scene.

Udover det, er gruppen af High School karakterer ikke særligt interessante eller unikke. Skuespillerne opfylder hver deres rolle, som en skræmt gruppe teenagere fint, men manuskriftet gør desværre ikke noget specielt for at gøre dem særligt mindeværdige, hvilket også er tilfældet med hovedpersonen, Deena, spillet

af Kiana Madeira. Den eneste karakter, der faktisk skaber stor charme i alle de scener han er med, er Josh, spillet af Benjamin Flores Jr., som er Deenas nørdede og lidt akavede lillebror.

Men hvad de fleste nok mest er kommet efter, er filmens gyserelementer, og her er jeg glad for at fortælle, at 1994 er succesfuld i at skabe en god og underholdende popcornfest! Det er ikke altid de mest originale sceneopsætninger. Der er for eksempel mange tilfælde af såkaldte falske jumpscares og andre klichéer, og ofte vælger filmen at rekreere bestemte scener fra gyserklassikere, så som Halloween og Scream, hvilket også tager lidt af originaliteten, men udover det, er der masser af frisk action, samt god og blodig CGI, make-up, og praktiske effekter, som alle gyserfans kan værdsætte. Hele de sidste 30 minutter er faktisk fantastisk underholdende og endda chokerende, og ender med en velhåndteret opbygning til den næste del af filmserien, 1978, hvori vi dykker dybere ned i mysteriet.

Fear Street: 1994 er langtfra et gyser mesterværk. Det er nærmere sagt en fejlfuld, men meget underholdende første del af en ungdomsgyserserie med et mysterium, der er engagerende nok til at man ser spændt frem til resten af filmserien.