Jojo er en 10-årig dreng der vokser op i nazi Tyskland og er meget fokuseret på at gøre det rigtige for at være en rigtig mand. Men for at komme igennem de barske tider, har en usynlig fantasiven som intet andet barn nogensinde har haft nemlig selveste Hitler. Han hjælper ham med at komme igennem alle de svære opgaver han har i sin hverdag, lige fra trænings lejren hvor han skal blive en god Hitler Jugend, til at være manden i huset sammen med sin mor. Men da Jojo finder ud af hans mor gemmer en jødisk pige i deres hus, ændres alt og han begynder at komme i tvivl om det hele.
‘Jojo Rabbit’ er skrevet og instrueret Taika Waititi og det er også ham der spiller Hitler. Taika Waititi er også manden der gav os ‘Thor: Ragnarok’ og hvis man kan lide ‘Jojo Rabbit’ så snyd dig ikke for hans meget sære film der hedder what we do in the shadows.
‘Jojo Rabbit’ er nomineret til seks Oscar statuetter og en Golden globe. Filmen har så mange stjerner med vi har Scarlett Johanson som Jojo´s mor, Sam Rockwell som Kaptain klenzendorf, Rebel Wilson som Fraulein Rahm og Stephen Merchant som Deertz. Jeg synes at den var virkelig god, og virkelig en film der skiller sig ud fra mængden af film der omhandler 2. Verdenskrig og nazismen. Filmen balancerer i min optik perfekt, da humoren ikke overskygger den alvor og seriøsitet som ligger i netop nazismen og krigen.
Jeg elsker simpelthen ideen med at det er skildret fra et barns perspektiv, og at filmen er formet ud fra hans forestilling og man oplever netop også dette. Et lidt fjollet og naivt syn på krigen, dette er også skildret med hans usynlige ven Adolf, der her er hans støtte og hjælper Jojo med at forstå og håndtere krigen og dets udfordringer. (Hitler fremstilles her ud fra en 10-åriges sind, og som følge af dette er Jojo’s Hitler en komplet idiot). Det rosenrøde og sort hvide billede på nazismen og Hitler, krakelerer i takt med at han lærer krigens realitet og alvoren at kende. Især med mødet med den jødiske pige Elsa, som hans mor skjuler for nazisterne.