Hvordan laver man en fortsættelse til den perfekte film og hvordan kan man ændre en franchise, der længe har været kørt ud på et sidespor. Det er ikke nogen nem opgave, så forventningerne om et en ny ‘Terminator’ film var I støbeskeen, var ikke lig med succes. Det ændrede sig dog da James Cameron, denne gang var tilknyttet, ikke som instruktør, men som producer. ‘Terminator: Dark Fate’ kom filmen til at hedde og den lovede at være, den sande efterfølger til kæmpe successen ‘Terminator 2:Dommedag.. Men det blev den ikke, istedet fik vi en film, der I bedste fald kan ses, som endnu et fejlslagen forsøg på at redde franchisen.
Det er set før, bare bedre
‘Terminator: Dark Fate’ skal ses som den direkte tredje film, som dermed ignorerer alle film efter ‘Terminator 2’. Denne gang foregår handlingen I Mexico, hvor en avanceret hybrid mellem cyborg og menneske ( Mackenzie Davies), bliver sendt tilbage I tiden for at redde Dani (Natalia Reyes), der I fremtiden en menneskehedens frelser (Ja ingen John Connor). Men en avanceret dræbermaskine REV-9 (Gabriel Luna), er på sporet dem og for at stoppe truslen må de alliere sig med Sarah Connor (Linda Hamilton) og en T-800 (Arnold Schwarzenegger).
James Cameron er som sagt tilbage som producer, men det er dog også tydeligt at han ikke har haft så meget med filmen at gøre. Han har overladt instruktionen til Tim Miller, der tidligere stod bag ‘Deadpool’ og som var et godt bud, for at få ‘Terminator’ tilbage på rette spor. Desværre er det færdige resultat, på ingen måde imponerende og de løfter, der blev lovet da filmen først blev introduceret faldt hurtigt til jorden.
Mest Nostalgi for fansene
‘Terminator: Dark Fate’ skal først og fremmest sælges på at Linda Hamilton, vender tilbage som Sarah Connor og selvom hun er en dygtig skuespilller og total badass I ‘Terminator 2’, så virker hendes rolle I Dark Fate som overflødig og ofte virker hun bare som et træplaster for filmen. Det er ikke okay!. Hun overskygges af Mackenzie Davies Grace, der som hybrid mellem menneske og Cyborg,tager meget af førringen I filmen og står for mange af kampene der udkæmpes. Det går heller ikke meget bedre for Arnold Schwarzenegger’s T-800, der også virker som en birolle I filmen og kun er med på grund af nostalgien og for at få fansene I biografen. Heller ikke selvom han er grunden til,at man ser en ‘Terminator’ film til at starte med.
Dark Flop
‘Terminator: Dark Fate’ forsøger at være original og det vi har ventet på I mange år, men den fejler grumt. Selvom den gerne vil differenciere sig fra tidligere film, så er det så tydeligt at den “låner”, fra alle de film den forsøger at tage distance fra. Actionscenerne er der mange af, men det føles aldrig ligeså godt som forrige film, ligesom speciel effekterne virke knap så imponerende, som Terminator 2. Selv filmens bad guy “REV-9” spillet af Gabriel Luna, virker utroværdig og man har svært ved at se ham som en ‘Terminator’. Her gjorde Robert Patrick og selv Kristanna Loken et langt bedre job, de havde det der ‘Terminator’ look over sig.
Jeg må sige, at jeg er dybt skuffet over hvor dårligt Terminator: Dark Fate’, har vist sig at være og kan ikke anbefale nogen at se den. Der er intet nyskabende I filmen, der er set før og det er set bedre og mere troværdigt.. Hvis der mod alt forventning kommer flere ‘Terminator’ film, kan jeg kun sige en ting – “I Won’t be Back”.
- Original Titel: Terminator: Dark Fate.
- Instruktør: Tim Miller.
- Skuespillere: Linda Hamilton, Arnold Schwarzenegger, Mackenzie Davis, Natalia Reyes, Gabriel Luna, Diego Boneta, m. fl.
- Genre: Action, Sci-Fi.
- Spilletid: 2 timer og 8 min.
- Udgiver: Paramount Pictures
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 15 år.
- Anmeldt af: Mark Hougaard.
- Release: 31. oktober, 2019.
- Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue).
- Billeder: © Paramount Pictures
Film: | (1,0 / 6) |
Billede: | (6,0 / 6) |
Lyd: | (6,0 / 6) |