- Originaltitel: Bohemian Rhapsody.
- Instruktør: Bryan Singer.
- Skuespillere: Rami Malek, Lucy Boynton, Gwilym Lee, Ben Hardy, Joseph Mazzello, Aidan Gillen, Allen Leech, Tom Hollander etc.
- Genre: Drama/Biografi/Musik.
- Spilletid: 2 timer og 14 min.
- Udgiver: 20th Century Fox.
- Produktionsår: 2018.
- Censur: 7 år.
- Anmeldt af: Mark Hougaard.
- Release: 18. marts, 2019.
- Findes på: Blu-Ray / 4K UHD Blu-Ray / DVD
’Bohemian Rhapsody’ er filmen om bandet Queen og deres legendariske forsanger Freddie Mercury. Anmeldelsen er et ”second view” af filmen, som vores dygtige anmelder Bente Nybo, har anmeldt tidligere.
I filmen møder vi rockbandet Queen, der forsøger at slå igennem som artister. Det hele ændrer sig, da Freddie Mercury (Rami Malek) bliver forsanger i bandet. Med hans nyskabende og kontroversielle stil, skaber han musikhistorie med en række af fantastiske sange. Sammen med bandet, bliver Queen et navn alle kender og elsker.
Nyskabende Rock
Filmen er en sand hyldest til bandet, musikken og deres unikke forsanger Freddie Mercury, der formåede at rykke helt op til toppen af rockmusikkens stige. Helt fra den spæde begyndelse og frem til, deres legendariske optræden på Live Aid i 1985, er ’Bohemian Rhapsody’ er filmen der når langt ud over scenekanten og sprænger alle sanser med sin musikalske kreativitet. Bryan Singer har stået for instruktionen af filmen og selvom man normalt kender ham som manden bag ’The Usual Suspects’, ’Operation Valkyrie’ og flere af ’X-Men’ filmen, har han prøvet nye grænser af med en musik biografi og det er lykkedes virkelig godt. Faktisk vil jeg gå, så vidt og sige at det er en af de bedste film fra nyere tid.
Rami Malek er fantastisk
Rami Malek spiller rollen som Freddie Mercury, til så stor overbevisning at man nogle gange glemmer det er skuespil. Hans måde at udforske Mercury som musiker, entertainer og manden bag, kommer stærkt til udtryk. Samtidig kæmper han med at finde sig selv, blive accepteret og sin egen seksualitet. Rami Malek stjæler meget af filmens opmærksomhed, men det er også værd at bemærke Ben Hardy, Gwilum Lee og Joseph Mazzello. Deres store arbejde med at portrættere, Queen legenderne Roger Taylor, Brian May og John Deacon, gøres med stor præcision og overskud.
Udødelige ørehængere
Filmen har fået en del kritik, for ikke at gå nok i dybden med karaktererne. Det kan jeg på ingen måde genkende. Man for et godt indblik i personernes liv og de forskellige problematikker de stilles overfor. Det er stærkt skuespil, der kan ses, høres og mærkes. Musikken er fantastisk og numre som ”Killer Queen’, ”Dont stop me now” og selvfølgelig ’Bohemian Rhapsody”, er tidløse ørehængere man ikke kan få ud af hovedet igen.
’Bohemian Rhapsody’ er ikke bare en film, det er en oplevelse for alle sanser og det føles ikke som den går på kompromis med noget. Personligt har jeg altid været fan af Queen, deres musik og måde at sammensætte lyrik og følelser står stærkt og bliver altid ved med at være groundbreaking. Hele fire Oscars løb filmen med og Rami Malek vandt for bedste mandlige hovedrolle. Hvilket er fuldt ud fortjent. ’Bohemian Rhapsody’ er en unik film, der vil sidde solidt plantet i erindringen længe efter den er slut.
Film: | (6 / 6) |
Billed: | (6 / 6) |
Lyd: | (6 / 6) |
Tusind tak til 20th Century Fox / Pr Nordic.