Resident Evil VII: Biohazard

Resevilban7

Resident Evil spilserien har givet os mange gys, siden det første spil så dagens lys tilbage i 1996. Mange af spilende har derfor også været kæmpe succeser, men der har været ligeså mange der har skuffet fælt. Derfor har spiludvikleren Capcom, valgt at tage en helt ny vinkel med udgivelsen af Resident Evil VII: Biohazard. Ligesom med film er man nogle gange nød til at hviske tavlen ren, og starte på en frisk ny side, og med Resident Evil VII: Biohazard er det faktisk lykkedes at genopfinde, denne legendariske horror-spil-serien og skabe en helt ny historie, der ikke er set før. Vi kigger nærmere på spillet i denne anmeldelse, og fortæller om det er dine surt optjente penge værd.

1
Mød familien Baker

Handlingen i Resident Evil VII er som sagt helt ny, denne gang skal vi en tur til Dulvey, Louisiana der denne gang er hjemstedet for Umbrella Corporation. Hovedkarakteren hedder Ethan Winters, der har fået en mystisk videobesked fra sin forsvundne kone Mia. Beskeden stammer fra et isoleret hus i skoven, hvor familien Baker bor. Hvor er Mia? og hvad laver hun på dette skræmmende sted? Alle advarselslamper lyser rødt, men Ethan har intet andet valgt end at komme til bunds i sagen, koste hvad det vil. Resident Evil VII: Biohazard er en helt ny måde og tilgang til franchisen, Capcom har valgt en historie der ikke har de klassiske Resident Evil karakterer eller miljøer med hobevis af zombier. Spørgsmålet er så bare fungere det? Svaret er ja, det har været en klar nødvendighed at skabe en ny mening for spilserien, ovenpå de meget ringe Resident Evil spil, Capcom har udgivet de sidste mange år. Der var brug for nytænkning, og her leverer de varen i en lækker ny indpakning. Selve horror oplevelsen ved Resident Evil: Biohazzard er genskabt til fuld perfektion, man bliver bragt ud på ukendt grund, og man kan allerede fra start føle den mørke stemning der venter en, jo længere man bevæger sig ind i Baker familiens mørke habitat.

3
Grafikken:

Man kan ikke komme udenom det, historien er selvfølgelig den bærende del i alle computerspil og fanger den ikke ens opmærksomhed, så mister man hurtigt interessen. Men noget der er ligeså vigtigt er selvfølgelig grafikken, den er fantastisk flot og detaljerig. Lyset der falder på den rigtige måde over omgivelserne, giver spillet en naturlig følelse af at være der selv. Men også den mørke og uhyggelige stemning, der breder sig når man befærder sig indenfor i Baker familiens dunkle hus. HDR (High Dynamic Range) giver et langt mere realistisk og detaljerigt billede, hvis man har en skærm eller tv der understøtter det. En teknologi man først for alvor forstår, når man har set forskellen. Resident Evil: Biohazard er bestemt en grafisk fryd for øjet. VR (Virtual Reality) er også en ny teknologi, der bringer dig helt frem på første række, med brillerne på kommer man til at opleve rædslerne helt tæt på. Desværre havde vi ikke mulighed for at teste dette, men det virker helt oplagt til en spil som Resident Evil: Biohazard.

2
En gamechanger

Resident Evil: Biohazard er solidt opbygget, en stor del af spillet går med at udforske Baker familiens hus, og finde ledetråde til at komme ud derfra igen levende. Ethan er som hovedkarakter både modig, stærk og hårdtslående. Selvom man ofte er tvunget til at gemme sig, eller stikke af for at overleve, så finde du også våben undervejs der gør det nemmere at kæmpe mod fjender og specielt i boss kampe bliver man godt udrustet undervejs for at kunne håndtere disse. Kombineret med gode styremuligheder, og en god kunstig intelligens virker spillet helstøbt.
Hvis man er fan af Resident Evil spillene, men ikke har brudt sig om de sidste spil der er udgivet gennem de sidste år, så er Resident Evil VII: Biohazard lige noget for dig. Historien er stærk, god, men også markant anderledes end forrige spil. Men det er en game changer, specielt for Capcom der har formået at forny sig. Resultatet er intet mindre en skræmmende godt. Så er du advaret!!

Gameplay:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Plot:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Grafik:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

TAK TIL KINGUIN/CAPCOM/PR NORDIC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.