Sully

211
En amerikansk fortælling

Sully er en af mange historiske fortællinger som viser hvad der sker bagved og som følger en af de personer der i særdeleshed er blevet trukket ud i rampelyset. Det er ingen ringere end Clint Eastwood der har instrueret filmen og Sully er ikke en film der er gået stille frem i Amerika, hvor den i forbindelse med Oscaruddelingen 2017 er nomineret til en pris for bedste lydredigering.

1

Helten der blev syndebuk

Sully fortæller historien om den kaptajn der foretog en nødlanding på The Hudson River med et passagerfly. Noget som blev set som en heroisk gerning, men virksomheden som Sully arbejder for skal have det til at gå op i en højere enhed i forhold til forsikringen og før Sully ved af det bliver han draget ind i manegen hvor han med hele verden som tilskuere, skal forsvare de handlinger som førte til at han reddede de mange liv den dag på Hudson floden.

2

Indforstået fantastisk

Sully har ramt noget ved det amerikanske folk og det er også en hyldest til en helt som understreger at alle kan være helten en dag. Noget som er sød musik for mange i USA, men i på dansk grund falder den dog til jorden, for den er ikke det mindste fængende medmindre at man virkelig er interesseret i hvordan hulen Sully fik landet det fly. Er man det, finder man dog hurtigt ud af hvordan og så er den historie egentlig fortalt og resten fortæller om Sully selv og om hvordan det amerikanske system hænger sammen. Så hvis man vil lære noget om Amerika, er den sikkert super, men den fantastiske fortælling om en ellers ret sej pilot der redder en masse liv får for lidt opmærksomhed til at det helt bliver det værd desværre.

Film:2 out of 6 stars (2,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Test-2

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.