Worst Roommate Ever

Hvis man har brug for lidt mere paranoia i sit liv, skal man ikke lede længere end Netflix’ nye minidokumentarserie, ”Worst Roomate Ever”. I sin simple præsentation tager serien seeren igennem fire forskellige sager vedrørende fire værelseskammerater, der viser sig langtfra at være de personer, som de hævdede. Hvad der følger er 4 chokerende timer, der vil få én til lige at tænke sig en ekstra gang om, inden man lukker nogen ind i ens sikre hjem.

”Worst Roommate Ever” er struktureret ud fra en række interviews, nyhedsklip og animerede rekreationer. Serien omhandler fire sager fordelt over fem episoder, der alle omhandler en værelseskammerat, der har skabt helvede på jord for en række amerikanske borgere. Hvad alle gerningsmændene har til fælles, er et ellers venligt og roligt ydre, der udstråles klart i deres første møde med ofrene, som så tager en dramatisk ændring, når det først er for sent og de er flyttet ind. Første episode starter endda hårdt ud med en ellers meget elskværdig ældre dame, der viser sig at have mere end et par skeletter gemt i skabet – eller rettere sagt, i baghaven.

Hvis man ligesom mig, er stor fan af true crime- genren, skal der ikke meget til, før at man med hud og hår fortærer den nyeste dokumentarserie på én aften, og dette er ikke en undtagelse. ”Worst Roommate Ever” er en utrolig nem serie at fordøje og ikke mindst at anbefale, da den krydser alle felter af, for hvad en god, solid dokumentarserie er. Den er dog ikke andet udover det.

Serien spilder ikke meget tid med dens introduktion og kaster seeren direkte ind i dens første sag få sekunder inde i første episode uden nogen form for indledning. Fra første øjekast er ”Worst Roommate Ever” en simpelt præsenteret dokumentar. Serien kommer ikke med noget nyt, overraskende eller endda nogen form for personlighed, der kunne få serien til at stikke ud fra resten af de tonsvis andre true crime-dokumentarer. Men igen, hvis man blot ønsker at se fire forfærdelige true crime-sager, gør serien et godt arbejde ved at gå grundigt ned i dem alle.

Serien er produceret af Blumhouse, der også producerede gyserfilm så som ”The Purge”, ”Get Out” og ”Paranormal Activity”. Det sætter standarden for, hvor chokerende sagerne i serien viser sig at være. Efter min mening bliver sagerne blot mere og mere chokerende jo længere man kommer i serien, og især episode tre, som omhandler en gerningsmand fra Danmark, sendte kuldegysninger ned af min rygrad.

Serien gør også løbende brug af rekreationer, som præsenteres gennem animation, hvilket nærmest kan sammenlignes med politiskitser. Denne kunstform er meget simpel, men skaber alligevel en meget foruroligende stemning, hvilket blot forværres gennem den diskrete musik. Der er dog tider, hvor animationerne bliver lidt for overdrevne, især i dens portrættering af gerningspersonerne, hvilket desværre bliver lidt komisk.

Selvom det kan virke som en bagatel for de fleste, skaber selve titlen, ”Worst Roomate Ever”, lidt den forkerte stemning for, hvor seriøs serien faktisk er. Det er meget i stil med en anden dokumentarserie på Netflix ved navn ”Don’t F*ck with Cats”, som også omhandlede en meget foruroligende sag. Selvom selve serien behandler sagerne med ro og respekt, gør den ret useriøse titel nærmest det modsatte. Sagerne, der finder sted i serien, har efterfølgende påvirket de overlevende ofre voldsomt igennem hele livet, så det er lidt ærgerligt, at serien er blevet reklameret med en så useriøs titel.

”Worst Roommate Ever” er dog en hurtig, solid og utrolig uhyggelig true crime-serie, som de fleste fans af denne genre uden tvivl ville elske til trods for at den ikke kommer med noget nyt. Med dens dystre tone, hurtige tempo, simple animationsstil under rekreationerne, samt ubehagelige musik, er ”Worst Roomate Ever” (til trods for dens titel) en god, lille dokumentarserie at sætte på en sen aften – lige efter man har dobbelttjekket at døren er låst.