Vikings: Valhalla

Efter den originale ”Vikings”-series afslutning, vender de blodhungrende vikinger nu tilbage i spinoffserien ”Vikings: Valhalla”, der finder sted i slutningen af vikingetiden. Tidsperioden, samt de meget engagerende, nye karakterer, baner vejen for en utroligt spændende og vellykket sæson. , der, til trods for et lidt langsommere tempo senere hen og et mindre heldigt valg af skuespiller, er en meget vellykket første sæson.

100 år efter handlingen i den originale serie, har vikingerne spredt sig over hele Europa, særligt i England. Vikingernes tilstedeværelse er dog i lang tid blevet set som en trussel for den engelske Kong Æthelred II, som bryder sin fredsaftale og beordrer sine mænd til at udradere vikingerne i Danelagen. Nyheden om massakren når Knud den Store, som gør det til sin mission at forene de resterende vikinger i Europa, for at hævne sine faldne folk. Dette viser sig dog ikke at være helt så enkelt at udføre, da den massivt udviklede kristne tro har spredt sig til mange af vikingerne igennem tiden, og denne voksende hær oplever nu et voldeligt sammenstød mellem de vidt forskellige trosretninger.

Der er bred enighed om at den originale serie desværre havde mistet pusten i dens sidste to sæsoner. Det skyldtes delvist skyldtes en længde på 20 episoder, der strakte det svage plot ud til bristepunktet. At lave en spinoffserie var dermed det helt naturlige valg, men at reducere sæsonens længde til kun 8 episoder, var uden tvivl det bedste valg, der kunne foretages. Den kortere længde skaber en mere intens og fokuseret sæson, der sjældent når at blive uinteressant.

Særligt den første episode, instrueret af Niels Arden Oplev, der blandt andet instruerede ”Mænd Der Hader Kvinder”, ”Ser Du Månen Daniel” og senest ”Rose”, er en fantastisk spændende introduktion til denne nye tidsperiode. Det hurtige tempo og intensitet skyldes især seriens meget brutale og velkoreograferede kamp- og krigsscener, der inkluderer en god portion veltænkte og imponerende kampstrategier, som man husker fra den originale serie. De fleste actionscener er smukt ’skudt’, hvis de altså finder sted på land, for når serien skal finde deres special effects frem under sejladsscenerne, skærer det tydelige greenscreen næsten i øjnene.

Når man tænker på den originale serie, husker man den også særligt for dens mange mindeværdige karakterer. De nye karakterer i Valhalla er desværre ikke nær så stærke som hverken Ragnar Lothbrok eller Ivar the Boneless, men den ene halvdel af det grønlandske søskendepar, kommer tæt på. Freydis (spillet af Frida Gustavsson) er datter af Erik den Røde, og ankommer til Kattegat for at tage personligt hævn på en viking, der overfaldt hende. Frida giver en kraftfuld og sympatisk præstation, som den unge, stærke kriger, som klart har seriens mest engagerende udvikling.

Freydis’ hævnakt fører dog til, at hendes bror, Leif, tvinges til at drage i krig sammen med vikingerne i starten af serien. Leif er spillet af Sam Corlett, som lever sig godt ind i rollen, som en ung mand, der befinder sig i sin legendariske fars skygge. Dog mister karakteren lidt af sin styrke og personlighed senere hen i serien, hvor han nærmest skubbes til side for at der kan gøres plads til resten af karaktererne. Jeg føler dog, at karakteren stadig har stor potentiale til at blive utrolig mindeværdig, hvis blot han blev givet lidt mere udvikling.

Men en skuespiller, der direkte sagt virker fejlcastet, er den danske Søren Pilmark, som har fået en ret betydningsfuld rolle senere henne i sæsonen. Pilmark forsøger uden tvivl at gøre sit bedste, men hans kluntede levering af dialogen og ufarlige udstråling får denne karakter, der ellers er ment at være intimiderende, til at falde helt til jorden og blive næsten komisk.

Til trods for disse mindre bump på vejen, er Vikings: Valhalla stadig en overraskende vellykket første sæson, fuld af intense kampscener og en utrolig engagerende historie, som man husker fra den originale serie. Sæsonfinalen lægger op til en lige så engagerende efterfølger, der forhåbentligt vil fokusere lidt mere på karakterer så som Leif Eriksson, og selvom Valhalla ikke kommer tæt på den originale series kvalitet og karakterer, når den var bedst, har Valhalla faktisk et stort potentiale til at komme tæt på.