The Fallout

Et emne så følsomt som skoleskyderier er utroligt vanskeligt at portrættere i film, og hvis det sker, fokuseres der hovedsageligt på den politiske side af sagen. The Fallout er en ny film på HBO Max, der i stedet følger en amerikansk teenageelevs hverdagsliv i kølvandet af en af disse tragedier. I denne debutfilm viser instruktør Megan Park mesterligt og respektfuldt, hvordan blot 6 minutters rædsel kan have så stor effekt på en gruppe unge personers liv.

16årige Vada er en helt almindelig, amerikansk teenageelev, hvis liv en dag ændres fuldstændigt efter et skoleskyderi finder sted. Hun undgår selv at miste livet ved panisk at gemme sig på toilettet sammen med to andre elever. Filmen følger dernæst Vadas hverdagsliv, og hvordan hun forgæves forsøger at lægge det store traume bag sig.

Hvad en film med sådan et tungt emne mest har brug for er tålmodighed og muligheden for indlevelse, og begge ting lykkedes instruktør og manuskriptforfatter Megan Park uden tvivl med. Dette er en dramatisk og dybt rørende film, der tager sig meget god tid til at udforske Vadas traume, samt de ofte meget usunde metoder, hun bruger for at bearbejde det. Men det er samtidig en film, der sætter sig godt ind i det moderne ungdomsliv, hvor det blandt andet ses, at flere af karaktererne gemmer sig bag deres positive online persona, samt bruger humor for at distancere sig fra tragedien. Det ses for eksempel, når Vada joker med sine venner over beskeder, imens hun ligger grædende og søvnløs på sin seng, som hun ikke har forladt i lang tid.

Flere dele af filmen er også helt dialogfrie, hvor blot instruktionen og skuespillernes diskrete, men altsigende handlinger taler. Skuespillet er derfor ét af filmens vigtigste dele, og her lykkedes filmen også i næsten alle tilfælde. Skuespillere Niles Fitch og Maddie Ziegler, der spiller Quinton og Mia, som var sammen med Vada under tragedien, leverer begge meget rørende præstationer, men Jenna Ortega, der også er med i den biografaktuelle Scream, er helt fantastisk, som den sårbare Vada. Sammen med skuespillet, hjælper dialogen også med at få karaktererne og deres hårde rejse gennem traumet til at føles nærmest helt autentisk. 

Det eneste sted, hvor både dialogen og skuespillet fejler er ved Vadas lillesøster, Amelia, spillet af Lumi Pollack i hendes første spillefilm. Lumi leverer desværre en alt for overdreven præstation, hvilket ikke forbedres af hendes dialog, som virker alt for moden og uægte til sådan en ung pige. Vada og Amelia deler senere hen en meget rørende scene, men det ændrede ikke på, hvor frustrerende hendes tidligere scener var, især når skuespillet står i så stor kontrast med resten af præstationerne.

Da filmen fokuserer på karakterernes liv efter tragedien, er det også lidt ærgerligt, at den ikke bruger lidt mere tid på dem før den fandt sted, så man virkelig ville kunne føle denne forskel. Karaktererne gives hver især en god, men alt for kort introduktion i starten af filmen, og kort tid efter falder det første skud. Filmen har en spilletid på omkring halvanden time, hvilket er relativt kort, og man kunne derfor sagtens have dedikeret lidt mere tid til karakterernes liv før tragedien ændrede det hele.

Men udover disse få mangler er The Fallout en meget bemærkelsesværdig og rørende film omkring den psykisk ødelæggende effekt, skoleskyderier efterlader sig, hvilket bare rammer én hårdere, når man selv ved, hvor mange af disse der finder sted i Amerika.

Filmen er yderst respektfuld, og ved præcist hvornår den har brug for at være vred og højtråbende, og hvornår den bare har brug for at være helt stille og reflekterende. Dette ses især i dens utroligt fantastiske slutning, der ikke har brug for hverken dialog eller musik til at understrege dens stærke pointe.

The Fallout er klart en film, der er værd at se for alle.