Denzel Washington vender tilbage som Robert McCall i ‘The Equalizer 2’ og det er faktisk første gang at skuespilleren medvirker i en to’er. Der er netop kommet en ny lækker poster til action-braget. Filmen er den direkte efterfølger til den succesfulde ‘The Equalizer’ fra 2014, der denne gang finder McCall (Denzel Washington) mens hans prøver at udfylde huller i sit liv som tidligere CIA-agent, alt imens han forsøger at hjælpe de svage i samfundet. Han bliver dog tvunget til at yde retfærdighed, da hans gamle ven Susan Plummer (Melissa Leo) kommer i problemer. Men ligger der mere bag denne sag, end først antaget?
Antoine Fuqua (Shooter, The Equalizer) står for instruktionen, der også har Pedro Pascal , Bill Pullman , Jonathan Scarfe og Sakina Jaffrey på rollelisten.