The Diplomat

Der er på sin vis ikke noget nyt i at beskrive intriger i politiske kredse bag den officielle facade. ”House of Cards”, “Homeland”, ”Designated Survivor” og ikke mindst ”West Wing” har med hver sit setup og med hver sit konfliktstof dykket ned i amerikanske forhold – og herhjemme har vi haft ”Borgen”. Nu melder Netflix sig med endnu en variant, ”The Diplomat”, med en forfriskende temperamentsfuld tilgang til karakterbeskrivelsen.

En bombeangreb på et britisk flådefartøj i den Persiske Golf sender DefCon-niveauet på vej i mørkerød i England og USA. Kate Wyler, hvis karriere hidtil har bestået i indsats i kritiske efterretningsmiljøer i Syrien og Afghanistan, bliver akut placeret som USA’s ambassadør i London. Hun er uprøvet i diplomatiske kredse, så mange normer står for fald. Samtidig er hendes mand, Hal, bedre vant med – mere eller mindre skrupelløst – at skabe og ikke mindst udnytte relationer. Til gengæld ligger Kates og Hals ægteskab i ruiner. Dog ikke udadtil, for det går jo ikke at blive skilt, hvis man – som det især ligger Hal på sinde – har politiske ambitioner.

Det har Hal nu mest på sin kones vegne. Hun hader for eksempel at tale i store forsamlinger, så det der med at føre en politisk kampagne bliver ikke ligefrem beskrevet som en styrke hos Kate. Til gengæld har Kate med sine ukonventionelle metoder og løsningsforslag en udtalt evne til at skabe opbrud i fastlåste positioner, så der kan landes politiske aftaler og løsninger.

Omkring Kate og Hal er der staben i både det britiske og det amerikanske udenrigsministerium, i CIA, på ambassaden i London og i den britiske regering. Med tiden bliver der talt stadigt tydeligere om at udpege Kate til ny vicepræsident, da den siddende ser ud til at ryge ud.

Keri Russell, der startede sin karriere som ”Felicity” i serien af samme navn, tegner i rollen som Kate en meget udadvendt person – som ikke går af vejen for i frustration over Hals intriger at kaste sig ud i slagsmål med ham, uden at bekymre sig voldsomt om sikkerhedspersonalet ka’ følge med på afstand. Rufus Sewell viser i ”The Diplomat”, at han kan andet end at se sammenbidt ud i rollen som Hal. Den koleriske britiske premierminister, Nicol Trowbridge, spilles aldeles overbevisende af Rory Kinnear mens den mere besindige udenrigsminister, Austin Dennison, er lagt i hænderne på David Gyasi. Dertil kommer biroller, som giver plads til forskellige muntre karaktertræk, som fastholder en vis lethed i helhedsindtrykket.

Det indledende bombeangreb peger i første omgang på, at det blev udført fra og af Iran. Kate kommer under vejr med, at det hænger sammen på en ganske anden måde. En omstændighed, som hun har umådeligt svært ved at skære ud i pap over for den britiske premierminister. Hun har ellers noget, der ligner en allieret i den britiske udenrigsminister. Det gør samtidig scenariet ekstra spændende og får en snert af realisme, at der jævnligt bliver refereret til Ruslands krig mod og i Ukraine.

En fornem serie, som ud over det indledende bombeangreb – der i øvrigt ses på stor afstand – faktisk er overordentlig spændende – uden at gøre brug af bulder og brag. Spændingen ligger i høj grad i personernes interaktion, en fornem udnyttelse på billedsiden af natur og omgivelser i øvrigt samt ikke mindst en ligefrem men også ofte underspillet britisk dialog.