The Creator

Det er snarere regel end undtagelse, at nye science fiction-film på sindrig vis er kædet sammen med én eller anden tilsyneladende endeløs franchise. ”The Creator” er på den måde en befriende oplevelse. På den ene side er filmens univers originalt og på den anden side rammer filmens plot ind i den igangværende diskussion om/frygt for/dyrkelse af kunstig intelligens.

Joshua, tidligere soldat, nyder livet sammen med sin højgravide kone Maya. Eller er det nu også sådan det skal ’læses’. Meget tyder i hvert fald på, at der er flere lag i Joshuas mission i plottet. Den overordnede situation er således, at USA har erklæret krig mod alle former for AI, kunstig intelligens. Samtidig lever AI-genererede væsener, der spænder fra robotter til ’biomanipulerede humanoide androider’ i New Asia, mange af dem med menneskeligt udseende og i fredelig sameksistens med mennesker. Med andre ord er skuepladsen for ”The Creator” planeten jorden i en ikke nærmere bestemt fremtid.

Det kommer frem, at Joshua er på en mission for at finde og uskadeliggøre Nirmata, den myteomspundne skaber af en ny generation af våben, baseret på avanceret AI. USA fører en barsk krig med et tilsyneladende uudtømmeligt lager af missiler, der affyres fra et på den måde altudslettende flyvende fartøj, kaldet Nomad. På dette fartøj er man overbevist om, at udslettelse af den ene fredelige by efter den anden er vejen frem.

Joshuas kone bliver dræbt – eller gør hun? – under et angreb på deres opholdssted. Han mener i hvert fald at se, at den båd, som Maya bliver ført væk på, bliver ramt af en af bomberne fra Nomad. Det går desuden op for Joshua, at Nirmata i virkeligheden er en lille pige, Alphie. Joshua har på den måde på den ene side fuldført sin mission, mens han på den anden side kaster loyaliteten over bord og allierer sig med AI-væsenerne.

Slutningen skal ikke afsløres her. Blot skal det nævnes, at slutningen trækker på alt det drama og visuel herlighed, der kan tænkes i en science fiction-film. Man kan være skeptisk over for dele af plottets forudsætninger, så som at AI-væsenerne kan regenerere og kopiere sig – ud fra genetisk materiale fra mennesker. Men lad nu ikke det stå i vejen for oplevelsen.

Gareth Edwards har skabt et visuelt imponerende værk, der står klart, overbevisende og originalt. John David Washington er i den grad overbevisende i rollen som Joshua og Madeleine Yuna Voyles giver sin figur, Alphie, et rørende, underfundigt og mystisk udtryk.