Der er dømt action og politiske intriger på bedste vis, når Jakob Oftebro giver den gas som den svenske agent Carl Hamilton, i den nye tv-serie ‘Hamilton’. Der på sin egen måde forsøger at bringer ‘Hamilton’ tilbage med et friskt pust – det lykkedes også, hvert fald et stykke hen af vejen.
For dem som ikke kender ‘Hamilton’, så skal man nærmest se ham som et svensk modstykke til James Bond, dog i en lidt mere nedtonet udgave. Karakteren er skabt af den svenske succesforfatter og journalist Jan Guillou, der skabte Hamilton tilbage i 1986, siden da har han medvirket i adskillige historier siden.. Flere af historierne er gennem tiden blevet filmatiseret, både som tv-serie og som film, hvor store stjerner som Stellan Skarsgård, Peter Stormare og Mikael Persbrandt, har stået til tjeneste for at redde verden.
Terror angreb rammer Stockholm
‘Hamilton’ følger agenten Carl Hamilton der vender tilbage til Sverige, efter mange års hård træning hos elite-styrken Navy Seals i USA. Der går ikke længe før han bliver involveret i en større konflikt, da Stockholm udsættes for et terror angreb, under en politisk møde. Hamilton må derfor tage alle midler i brug for at finde de ansvarlige og bringe dem til ansvar for deres handlinger. Det er tydeligt når man ser ‘Hamilton’, at der er gjort et godt stykke arbejde med at iscenesætte en serie med en tilpas del action, politiske plotter og en historie med stor aktualitet. Der er stor fokus på at skildre handlingen, ud fra de forskellige parters synspunkter, hvilket dog gør at man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Men det giver serien en masser liv, samtidig med at man hele tiden opsnuser nye detaljer, der er vigtige for historien.
Man savner en bedre skildring af Hamilton
Sådan overordnet set er skuespillet bestemt godkendt, der er arbejdet på at gøre de fleste af karakterene spændende og godt integreret i handlingen.. Man kan dog godt savne noget mere liv i selve Hamilton karakteren, der ofte føles lidt stiv i kanter og leder. Det er dog ikke negativt ment, i forhold til Jakob Oftebro, der er en dygtig skuespiller, man savner dog bare noget mere glimt i øjet og ikke så lige-efter-bogen typen, som han hurtigt kommer til at virke i serien. Det samme kan siges om hans baggrundshistorie, man kommer ikke så meget ind i den og det er en skam. ‘Hamilton’ er bestemt værd at se igennem, men den føles bare ikke ligeså solid som filmene.
- Original Titel: Hamilton- sæson 1. (C MORE Original)
- Skaber: Jan Guillou (Karakter).
- Skuespillere: Jakob Oftebro, Nina Zanjani, Krister Henriksson, Peter Andersson, Rowena King, Thomas Hanzon, m. fl.
- Genre: Thriller, Action.
- Spilletid: 7 timer og 20 min.
- Udgiver: C MORE.
- Produktionsår: 2019.
- Censur: 15 år
- Anmeldt af: Mark Hougaard.
- Release: 1. januar, 2019.
- Findes på: C MORE (åbner i nyt vindue).
- Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue).
Sæson: | (4,0 / 6) |
Billede: | (6,0 / 6) |
Lyd: | (6,0 / 6) |
Tusind tak til C MORE
Det betyder vores stjerner