Red Eye

Hvis man skal vurdere troværdigheden i en thriller, kan det være nødvendigt at gi’ køb på nogle af ingredienserne. Er dialogen kejtet? Er der for mange kiksede valg i castet? Bygger plottet på lidt for vidtløftige elementer? Jeg skal bestemt ikke sætte mig til dommer over, hvad der er den perfekte formel for en thriller. På den anden side må jeg indrømme, at jeg havde en vis overbærenhed med mig i vurderingen af serien ”Red Eye”.

Dr. Matthew Nolan vender hjem til England efter en lægevidenskabelig konference i Beijing. I lufthavnen bliver han holdt tilbage på en formodning fra de kinesiske myndigheder om, at han er involveret i et drab på en ung kvinde, datter af en højtstående embedsmand, i Kina. Et drab, der skal være fundet sted under flugt fra en natklub, som Nolan har besøgt i forbindelse med afslutning af konferencen.

Nolan stiller sig uforstående over for påstanden og påberåber sig uskyld, samtidig med, at det viser sig, at han er såret af knivstik. Han bliver dog hindret i at tale med en advokat og bliver straks sat på flyet tilbage til Kina. Samtidig bliver 4 andre britiske konferencedeltagere sat på flyet under påskud fra de kinesiske myndigheder om, at de kan vidne imod Nolan. Nolan bliver på udturen ledsaget af DC Hana Li, som til at begynde med forsøger at holde Nolan i stramme tøjler, men som snart lader tvivlen om hans skyld komme ham til gode.

Omstændighederne er mystiske og der anes hurtigt en sammenhæng med storpolitiske forviklinger. Situationen med Nolan finder således sted samtidig med, at forhandlinger om kinesisk deltagelse i byggeri af flere atomkraftværker i England går ind i en afsluttende kritisk fase.

Dén præmis finder jeg umiddelbart er alt for usandsynlig til, at man kan kalde den politiske kontekst i plottet for troværdig. Til gengæld lægger den en solid bund af utryghed og mistillid, mellem politikere og MI5, mellem de britiske embedsmænd og deres kinesiske modparter, mellem jordpersonnel samt kabinepersonnel, kaptajn m.fl. ombord på flyet, der returnerer til Kina. En situation, der løbende eskalerer, efterhånden som det ene dødsfald efter det andet finder sted på flyet. Det står lysende klart, at nogen om bord er ude efter at uskadeliggøre Nolan og de andre konferencedeltagere. Og for os ude foran skærmen,er der god spænding at hente i plottets usandsynlighed. Plottet kan opleves som et puslespil, som på den ene side bliver lagt, men hvor brikker, der passer ét sted samtidig på klassisk vis åbner for nye forviklinger et andet sted.

Nolan bliver spillet med et vanligt bekymret udtryk af Richard Armitage og Hana Li af Jing Lusi. Selv om historien udfolder sig over 6 episoder, bliver der ikke levnet meget plads til at gå i dybden med personbeskrivelsen, ligesom dialogen er lige lovligt skematisk. Til gengæld fungerer deres spil ganske hæderligt, thriller-genren taget i betragtning.

“Red Eye” er endnu en film, der gør brug af spænding og uhygge i små, snævre rum. Ikke ligefrem på “Alien”-niveau, men tilstrækkeligt til at man bliver udsat for en række små gys undervejs. En serie, der er jævnt underholdende, men som også med stor sandsynlighed hurtigt bliver trængt ud i glemsel.