Med premiere på filmen Beck – Dødsfælden (film nummer 47) startede C More det nye år helt i top. Det stopper dog ikke her, idet en perlerække af C More originals er planlagt til premiere i 2023. Peter Haber og Mikael Persbrandt er blot nogle af de stjerner, man kan opleve, når endnu flere nye nordiske serier starter det nye år op i de kommende måneder. Der er garanteret underholdning for enhver smag.
Padel er den hurtigst voksende sportsgren i Danmark, mens man i Sverige efter nogle år med voldsom vækst i antal af baner, nu ser en nedgang for sporten. C Mores nye original komedieserie, Padeldrømme, handler om, da de hele startede og tog voldsom fart.
Padeldrømme – Premiere 20. januar
Svensk komedieserie i 6. afsnit.
Det umage vennepar Fabian (Björn Gustafsson; Unge Astrid) og Hasse (Erik Haag; Adam & Eva) driver en badmintonhal i en søvnig lille svensk by. De føler sig ret mislykkede og trætte af, hvor de er i livet, da de pludselig ser en unik mulighed, der kan ændre alt. Padel! De er måske lidt sent ude, alligevel beslutter de sig for at lave badmintonhallen om til en padelhal. Selv om de mangler både drive og iværksætterånd, tager de fat på projektet med barnlig iver. Padeldrømme er en komedieserie om stærke relationer og storladne drømme i en lille svensk by.
Nordiske krimiserier er flagskibet på C More og serien Kapringen lever perfekt op til dette.
Kapringen – Premiere 6. februar
Svensk dramakrimiserie i 6. afsnit.
Kapringen er frit baseret på Kristina Ohlssons bogserie om Fredrika Bergman og er en selvstændig efterfølger til C Mores successerie Sthlm Rekviem. I den nye dramakrimiserie genforenes Fredrika Bergman (Liv Mjönes; Midsommer), der nu arbejder i Justitsministeriet og den legendariske kommissær Alex Recht (Jonas Karlsson; Beck, Natrytterne) i en kamp mod uret for at redde Alexs søn Erik og alle passagererne ombord på et kapret fly på vej fra Stockholm til San Fransisco. Parret arbejder sammen med SÄPO-agenten Eden Lundell (Ana Gil de Melo Nascimento; Den røde enke). Alle ombord rystes af en melding om en bombe, der vil blive bragt til sprængning, hvis ikke kaprernes krav opfyldes.
C More har også serier fra lidt mere ukendte hjørner af Europakortet og nu kan vi præsentere en stort anlagt finsk dramaserie.
Reindeer Mafia – Premiere 16. februar
Finsk dramaserie i 8. afsnit.
Samuli Edelmann (Mission Impossible: Ghost Control) og Mikael Persbrandt (Beck, Hypnotisøren) pryder rollelisten i den nye stort anlagte finske dramaserie Reindeer Mafia. Den store nordiske forretningsmatriark, Brita Nelihanka, taber sin kamp til kræften. Hendes rigdom fordeles ligeligt mellem medlemmerne af hendes familie, og de dårligt erhvervede jorde skal returneres til deres oprindelige ejere. Britas enkemand, Rouku, er en ledende skikkelse i den lokale rensdyrbranche, som han holder og styrer i et jerngreb. Da han finder ud af, at Pieti, en af hans sønner, ikke er af hans eget kød og blod, beslutter han sig for at tage Pietis jord for at konsolidere sin magt, og han vil ikke give slip på den uden kamp. Men da Brita og Roukus søn Sammeli løslades fra fængslet, er han klar til at stå ansigt til ansigt med sin far og kæmpe en nådesløs kamp om ejerskabet af familievirksomheden.
47 Beck film og mere end 25 år på bagen med Peter Haber er det blevet til og nu kommer film nummer 48.
Beck – Noget for noget – Premiere 10. marts
Svensk krimi.
En mand bliver fundet død, sandsynligvis myrdet, på loppemarkedet i Vårberg, en forstad til Stockholm. Umiddelbart ligner det et almindeligt røveri, der har slået fejl, men da Säpo begynder at interessere sig for sagen, aner Beck-gruppen uråd. Kent Larsson hos Säpo vil gerne delagtiggøres i al den information, som Beck-gruppen indhenter og Martin siger god for det. Men det bliver så noget for noget – begge veje. Beck-gruppen ved dog ikke, er, at sagen handler om rigets sikkerhed.
Kilde: C MORE / Billeder: © C MORE