Ny BECK-FILM får premiere den. 17. marts

Beck er stærkt tilbage med 48. film i rækken og desuden er seriefavoritten Steinar Hovland (Kristofer Hivju) tilbage og havnet midt i handlingens centrum. Steinar og Josef (Martin Wallström) får til opgave at efterforske et dødsfald på et loppemarked, som tager en uventet drejning, da Säpo er usædvanligt interesseret i sagen.

– Dette er en Beck-film, du virkelig godt kan glæde dig til! Aldrig har Beck-gruppen været så presset. Det har været en stor fornøjelse for mig og Steinar at lave denne film og vi håber, at alle Beck-fans i hele verden vil elske den, siger Kristofer Hivju.

En mand bliver fundet død på et loppemarked i det sydlige Stockholm. Til at begynde med ligner det et almindeligt røveri, der er gået galt, men efterforskningen tager en uventet drejning, da Säpo uventet blander sig i sagen. Kent Larsson (Danilo Bejarano) fra Säpo vil have del i al information, som Beck-gruppen kommer frem til og Martin (Peter Haber) indvilliger i at dele oplysninger, med krav om noget for noget – tjenester og gentjenester helt enkelt. Hvad Beck-gruppen ikke ved er, at sagen handler om rigets sikkerhed.

Steinar (Kristofer Hivju) er tilbage i Stockholm efter et længere ophold hjemme i Norge og sammen med Josef (Martin Wallström) leder han efterforskningen af mordet på loppemarkedet, som styrer Beck-gruppen på kollisionskurs med Säpo.

Jenny (Anna Asp) kæmper for at beholde forældremyndigheden over sit barn. Hennes eks har hyret en advokat og begæret fuld forældremyndighed over deres barn. Hun mener, at Jenny er en dårlig og uansvarlig forælder, der prioriterer sit arbejde først. Jorden skælver under den ellers så fattede og stabile Jenny og hun tvinges til at træffe en tung og meget svær beslutning. En beslutning som kommer til at påvirke hele Beck-gruppen.

I øvrige roller ses blandt andre Jennie SilfverhjelmMåns NathanaelsonJonas KarlssonIngvar HirdwallElmira Arikan og Happy Jankell.

– Steinar er altid et dejligt gensyn i Beck-gruppen, hvor han tilfører gruppen varme og humor samt et andet perspektiv på filmens tema. Ikke mindst her hvor politiet og Säpo ser på tjenester og gentjenester på vidt forskellige måder, siger Jon Mankell, eksekutiv producer på C More og TV4.

Beck – Noget for noget er baseret på forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös karakter og detektivserie om Martin Beck. Producent er Francy Suntinger på Filmlance International, som er en del af Banijay. Pontus Klänge er instruktør, mens Dennis Magnusson står for manuskriptet. Udviklingsproducent er Fredrik AgetoftJon Mankell er eksekutiv producer på C More og TV4. Beck er en samproduktion mellem ZDF, DR, TV2 Norge, Nordisk Film Distribution og Banijay Rights. Beck distribueres internationalt af Banijay Rights.

Alle de øvrige 47 Beck-film er allerede tilgængelige – kun på C More.

Kilde: C MORE / Billeder: © C MORE