Man kan have en oplevelse af, at der ikke kan være mange begivenheder og sammenhænge fra 2. verdenskrig, som er undsluppet vores opmærksomhed. Hverken i fiktion eller i dokumentarisk form. Og så kan der alligevel dukke materiale op, som åbner vores øjne for nye, intense vinkler. Det er faktisk, hvad dokumentar-serien ”Nazi-Tysklands sidste dage” er i stand til.
Som titlen antyder, er det slutspillet i 2. verdenskrig, der er i centrum. Den tyske hær er trængt på alle fronter. Tilbagetog og nederlag på stribe kombineret med Hitlers ubøjelige forlangende krav om at kæmpe for fædrelandet til sidste blodsdråbe trækker krigen i langdrag – med store tab til følge.
”Nazi-Tysklands sidste dage” samler billeder og filmstumper af privat og ikke mindst uofficiel karakter. Filmstumperne er blandt andet hentet fra den film, som den sovjetiske hær med en omfattende stab af filmfotografer har sat sig for at optage til dokumentation af sejren.
Dertil kommer oplæsning af breve og dagsbogsnotater fra en række almindelig mennesker, der befandt sig langt fra de besluttende lag i stat og militær. Oplæsningen sker forfatternes sprog, så man kommer intenst og effektfuldt rundt om polske og franske tvangsarbejdere, om familie til soldater, der savnes – uden at det er meddelt officielt – og ikke mindst om jøder, der efter nazi-regimets fald vover at dukke frem i dagslyset igen.
Der er glimt af ukuelig menneskelighed – hvor berlinere med spande i hånd iler afsted for at hente vand, selv om de er truet med dødsstraf for forstyrrelse af forsyningssituationen. Der er gribende billeder af drenge, der bliver sat ind i regimets umådeligt desperate Volkssturm-indsats. Og der er stærke indtryk af den blanding af håb, optimisme, uvished og frygt, der præger hverdagen og følelserne hos berlinerne i tiden efter de egentlige krigshandlingers afslutning. Der kommer straks en grum afklaring af, hvordan fremtiden vil forme sig, da sejrherrernes delingsplan bliver udmøntet. Det gælder ikke mindst oplevelsen af,hvor forskelligt Vestmagternes og Sovjetunionens håndterer af aftaler, beslutninger og ikke mindst forsyningssituationen i Berlin.
Og så er de hyppigt forekomster af sovjetiske soldaters voldtægter, der i en dagbog bliver omtalt med ordene: ”Hellere en russer på maven end en amerikaner i hovedet”. (Altså amerikanske bomber). Et udsagn, der giver sørgelig mening, når det bliver ledsaget af billeder gennem sønderskudte gader, hvor det allerhøjst er husenes yderste mure, der står tilbage.
”Nazi-Tysklands sidste dage” er i skrivende stund tilgængelig på DRTV, men serien er også at finde hos Viaplay under den oprindelige tyske titel ”Berlin 1945”. Det er en serie, der skal ses for sine stærke og alt andet end glorificerende billeder af, hvordan almindelige mennesker har oplevet det nazistiske ragnarok.
- Original Titel: Nazi-Tysklands sidste dage (Berlin 1945: Tagebuch einer Großstadt)
- Instruktør: Simon Brauer
- Genre: Dokumentar
- Spilletid: 156 minutter
- Udgiver: Rundfunk Berlin-Brandenburg (RBB), ARTE, Bauderfilm
- Produktionsår: 2020
- Anmeldt af: Carsten Skov
- Release: 5. maj 2020
- Se mere på IMDb
- Billeder: © Getty Images
| Film: |  (5 / 6) |
| Billede: | (5 / 6) |
| Lyd: | (5 / 6) |