Mr. & Mrs. Smith

”Mr. & Mrs. Smith” trækker tråde tilbage til Alfred Hithcocks film af samme navn fra 1941 og biografsuccesen fra 2005 med Brad Pitt og Angelina Jolie i hovedrollerne. Serien er dog udtryk for forfriskende nytænkning, som lidt velvilje kan betegnes som ”Scener fra et ægteskab” … i action-kontekst.

John og Jane er helt med på at lægge deres tidligere liv bag sig. Ikke at de kender hinanden. Næh, de bliver matchet med hinanden efter en rent digital ’jobsamtale’ af et ikke nærmere beskrevet spionbureau. De bliver stillet en række opgaver af vidt forskellig karakter, hvor de kan nyde godt af at præsentere sig som uskyldigheden selv. I hvert fald svarer de, at de er softwareudviklere, når de bliver spurgt til deres arbejde af udenforstående.

Opgaverne kan være overvågning eller uskadeliggørelse og skuepladsen kan være de travle gader i New York, en sneklædt og stormomsust alpetop eller det idylliske miljø omkring Como-søen i Italien. Det er ikke action-scenerne, der er seriens primære fokus. De virker mest af alt som bagtæppe for John og Janes personlige udvikling, som individer og som par. Fra starten er de bare på arbejde, så sådan noget som at sove i samme rum endsige i samme seng, synes udelukket. Intimiteten sniger sig imidlertid ind, så der er rum til deres fælles refleksion over livet i almindelighed, opgaverne, deres gensidige tillid – eller mangel på samme – og hvad deres arbejdsgiver måtte vælge som konsekvens af at fejle op til 3 opgaver. Dybsindige og fortrolige samtaler, der også kan udfolde sig på en kaffebar eller en bænk i parken.

Udviklingen af John og Janes forhold bryder tilknappethed og følelsesmæssige barriere ned. Ikke nødvendigvis med enighed og yderligere gensidig fortrolig til følge. Tværtimod giver det grobund for irritation, måske ligefrem vrede, over ’den andens’ karaktertræk. Det er på den måde syrligt komisk, at de går til terapisessioner som det ægtepar de udgiver sig for at være.

Serien er fornemt filmet med en cool tone i dialogen. Dertil kommer en række fine bipersoner. For eksempel John Torturro, en rigmand med – mildt sagt – bizarre seksuelle tilbøjeligheder. Alt i alt en serie, hvor attraktionen er spillet mellem de 2 hovedpersoner frem for de agentjobs de bliver så godt betalt for at udføre.