Mørkeland

Med tydelige paralleller til den virkelige politiske virkelighed bygger ”Mørkeland” en interessant og klassisk politisk intrige op. Et par figurer fra forgængeren ”Kongekabale” dukker op igen, først og fremmest hovedpersonen, Ulrik Torp.

Han blev ramt af en fyringsrunde og har desuden været noget tid på kontanthjælp. Som en ’hjælp’ til at komme oven på igen, bliver Torp sendt i virksomhedspraktisk på sin gamle arbejdsplads, Dagbladet. Hér får at han til opgave at dække et mord på en fuldmægtig fra Indenrigsministeriet. Der er forlydender om, at mordet er banderelateret, men Torp kommer på sporet af en helt anden sammenhæng, der peger op mod toppen af det politiske landskab – i perioden op til et folketingsvalg.

Torp er gjort af det klassiske journalist-stof, hvor man stiller spørgsmål og skriver stikord fra svarene ned på en blok. Ikke noget med computer eller mobiltelefoniske finurligheder. Torp bliver på et tidspunkt drillet med, at han ikke en gang er klar over, at der er en lommeregner på hans mobil. Den teknologi-ukyndige indstilling betyder til gengæld ikke, at han ikke kan stille skarpt i sin research.

Da den kvindelige formand for De Nationale ved et pressemøde påstår, at flere vælgere ikke har haft mulighed for at afgive den stemme de ellers ville have givet til netop De Nationale, råber Torp: ”Jamen, kan I bevise det?”. Han får ikke noget svar, men bliver i stedet lempet væk fra skaren af journalister af én af De Nationales håndgangne mænd. Torp skal jo nødig forstyrre billedet af renskuret hæderlighed – der måske såre simpelt dækker over fusk og manipulation.

På den måde tegnes en myte om den bundhæderlige journalist i en vrimmel af chefer, kolleger og politikere, som han har ualmindeligt svært ved at stole på. Anders W. Berthelsen holder her 20 år efter ”Kongekabale” liv i rollen som Torp. Nicolas Bro var tidligere praktikant men er i ”Mørkeland” avanceret til posten som chefredaktør, hvor kæmper en brav kamp for at balancere mellem den journalistiske hæderlighed og den økonomiske nødvendighed i den benhårde konkurrence med Ekspressen. Lene Marie Christensen tegner De Nationales formand med udtalt kølighed og Tommy Kenter som fremtrædende nestor i landets øverste politiske cirkler.

”Mørkeland” bygger på lidt tvivlsomme forudsætninger om stemmefusk, men det forhindrer dog ikke historien i være fundamentalt spændende frem til kulminationen. Filmen kan også risikere at efterlade beskueren med tvivl om og skepsis over for, hvad der måtte foregå bag facaden i de aktuelle begivenheder som ministerudnævnelser og -rokade.