Mordene i Åre

I rækken af skandinaviske krimier, der er sat i billeder, er vi nu nået til Viveca Stens serie om ”Mordene i Åre”. For danskere, der har hjemsøgt Åre for at stå på ski, bliver der kradset i overfladen af idyllen og det varierede persongalleri.

17-årige Amanda ringer hjem til sin far, Harald. Han svarer ikke, da han i samme øjeblik har sex med sin elskerinde. Det er desuden er hans kollega. Amanda sætter sig derefter for at gå hjem, men hun bliver samlet op undervejs.

Næste dag er Luciadag, og i familiens kalender står der, at de skal i kirke for at høre Amandas lillesøster synge. Bekymringen over, at Amanda endnu ikke er kommet hjem, begynder så småt at melde sig. Ikke mindst da Haralds elskerinde opsøger ham med hans mobiltelefon, som han havde tabt i hendes bil aftenen før. Først da går det op for ham, at Amanda har forsøgt at ringe hjem.

Hannah, spillet med stor overbevisning af Carla Sehn, er taget op til sin søsters hus i Åre for at samle kræfter efter trælse begivenheder i Stockholm, hvor hun arbejder i politiet. I Åre tilbyder hun at assistere i eftersøgnings-/opklaringsarbejdet. Der er tilfældigvis et ledigt årsværk, som hun passer ind i og så begiver hun sig ud i eftersøgningen af Amanda sammen med store dele af Åres indbyggere. Hannah bliver sat sammen med Daniel, der til at starte med ser med skepsis på sin nye partner, men hans respekt for hende stiger hurtigt, da årsagerne til, at hun er søgt til Åre, går op for ham. Daniels karakter er lagt i hænderne på Karlo Razzazi, som tegner et glimrende billede af den erfarne Åre-kriminalbetjent med udfordringer og forestående barselsorlov på hjemmefronten.

Den første sæson af serien strækker sig over 5 afsnit af cirka 55 minutter, der dækker 2 sager med henholdsvis 3 og 2 afsnit. Det korte stræk i de 2 dele af historien fortæller derfor historierne stramt og med ret præcise virkemidler. Den sidste sag står således en anelse overfladisk men også dramatisk spændende, hvor plottet starter bevæger sig fra fund af forskellige mandlige kropsdele ved en jernbanestrækning.

Viveca Stens plot udfolder sig på en bund af blandt andet utroskab, narko og traficking, men det er den nærværende og til tider hjerteskærende personskildring, der hæver ”Mordene i Åre”. Den stedlige natur danner desuden et glimrende visuelt bagtæppe, blandt andet med droneoptagelser. Samlet set en ganske udmærket variant af Scndinavian Noir.